Søg
Close this search box.

Introduktionskurser 8. klasse i uge 11-18 2025

Kære 8. klasses-elev.

Vi glæder os til at møde dig og dine kammerater. Introduktionskurser på gymnasiet er beregnet for dig, der går i 8. klasse, og som overvejer at gå i gymnasiet efter 9. eller 10 klasse.

Mødetid på Statsskolen er kl. 8.10 i forhallen, hvor en vejleder tager imod dig. Du kommer også til at møde nogle elever fra skolen. De er elevguider.

Dagen slutter kl. 13.25.

Når du er intro-elev på gymnasiet, får du et realistisk billede af skolens hverdag. Du møder forskellige fag, så du kan opleve sværhedsgraden og forskellige måder at arbejde på. Samtidig oplever du studiemiljøet, lærere og elever på gymnasiet. Vi vil give dig de bedst mulige forudsætninger for at vurdere, om det almene gymnasium (STX eller HF) er det rigtige valg for dig.

Til dit hold er der knyttet en gymnasievejleder, som blandt andet vil orientere om uddannelserne i det almene gymnasium.

Vi forventer, at du er indstillet på at yde en god indsats. Medbring skriveredskaber.

Der er spisepause kl. 11:25-11:55. Skolen giver en sandwich, og du har også mulighed for selv at købe mad i kantinen.

Der er mødepligt til undervisningen i gymnasiet. Hvis du er fraværende en eller flere lektioner eller hele dagen, skal du give besked til Statsskolens kontor på telefon 74 62 23 11. Statsskolen informerer UU og din skole.

Vi håber, at du får en god dag hos os, og vi glæder os til at møde dig.

Venlig hilsen

Lone Mailandt-Poulsen, rektor

Elever og ansatte

Nyttige links