Uddannelser

HF ASF

HF ASF

På Aabenraa Statsskole tilbyder vi et særligt tilrettelagt forløb til dig, der har autismespektrumforstyrrelser. Forløbet fører til en HF-eksamen og hedder HF ASF.

HF ASF er en toårig gymnasial uddannelse, som åbner døre til en lang række videregående uddannelser. Undervisningen er tilrettelagt, så du møder faste rutiner, delmål og en gennemskuelig struktur. Derudover er lærerne, der underviser på vores HF ASF, efteruddannede til at undervise unge med en ASF-diagnose.

Du kan søge om optagelse på HF ASF, hvis du har en diagnose inden for autismespektret.

Info om HF ASF

Når du tager en HF ASF, bliver du en del af en ASF-klasse med 10-12 elever. Klassen har sit eget lokale med en særlig indretning, som imødekommer behovet for struktur og faste rutiner. Du vil for eksempel få din egen faste arbejdsplads.

Lokalet er placeret i en stille og rolig fløj på Aabenraa Statsskole. Du har derfor både mulighed for at opholde dig i rolige omgivelser og deltage i det almindelige liv på skolen.

I forlængelse af det primære lokale er der små grupperum, som vi bruger til gruppearbejde og pauser på tværs af klasserne. Her kan du trække dig tilbage, hvis du har brug for det.

På HF ASF har vi reduceret lektiemængden, og du laver derfor en stor del af det skriftlige arbejde på skolen, så dine faglærere kan hjælpe dig. Lærerne er efteruddannede til at undervise unge med en ASF-diagnose.

HF ASF er en toårig gymnasial uddannelse, der både er almendannede og studieforberedende. Vælger du at tage en HF ASF, kan du senere søge om optagelse på en videregående uddannelse.

Det samlede forløb på HF ASF består af en række obligatoriske fag:

Grundfag

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik B
  • Fysik C.


Naturvidenskabelig faggruppe

  • Biologi C
  • Naturgeografi C
  • Kemi C.


Kultur- og samfundsfagsgruppe

  • Historie B
  • Samfundsfag C
  • Religion C.


Valgfag

  • Ét valgfag på mindst B-niveau.


Kunstnerisk fag eller idræt

  • Billedkunst C
  • Mediefag C
  • Musik C
  • Idræt C.


Større skriftlig opgave

Perioder med projekt og/eller praktik

Fagene følges på enten A- B- eller C-niveau. A er det højeste niveau.

Undervisningen i dit kunstneriske fag eller idræt og i nogle af valgfagene har du med andre elever fra STX eller HF. Det vil sige, at holdet og lokalerne er anderledes end det, du kender fra din klasse på HF ASF. Vi hjælper dig med at vælge dine valgfag.

Læs mere om fag og uddannelsesmål på HF ASF her.

Tager du en HF ASF, kan du få et udvidet samarbejde med en mentor.

Mentorens rolle:

  • Mentor hjælper dig med de udfordringer, der påvirker din uddannelse.
  • Mentor hjælper dig med at udvikle din selvindsigt og få struktur på hverdagen.
  • Mentor har kontakt med kommune, sagsbehandler, psykiatri, forældre og lærere.

 

Det er valgfrit at deltage i mentorordningen, og det forudsætter, at din egen hjemkommune betaler for din mentor. Spørg eventuelt din UU-vejleder til råds.

Du kan hente blanketten til bevilling af mentorstøtte her.

På HF ASF skal du til eksamen i alle fag, og du får ikke standpunktskarakterer.

Alle elever har en virtuel studiebog. Studiebogen er personlig, og du skal bruge den til at sætte mål for din egen studiemæssige og faglige udvikling. Dine lærere læser i din studiebog, og de udtaler sig også om dine faglige fremskridt.

Derudover står dine lærere altid til rådighed for en fagsamtale på baggrund af dit engagement og dine skriftlige afleveringer.

For at blive optaget på HF ASF skal du have en diagnose inden for autismespektret. Ansøgningsfristen er den 1. marts. Det er din UU-vejleder, som erklærer dig parat til tilbuddet. Du søger om optagelse gennem optagelse.dk.

Når du har søgt om optagelse på HF ASF, indkalder vi dig til en visitationssamtale. Efter denne samtale får du besked, om du er optaget. Ved visitationssamtalen deltager vores ASF-vejleder samt en mentor, der har erfaring inden for området.

Du kan komme i brobygning hos os i januar. Formålet med brobygningen er, at du får en bedre mulighed for at vurdere, om HF ASF passer til dine ønsker og dine behov. Du kan tilmelde dig vores brobygning gennem din UU-vejleder.

I januar holder vi også åbent hus for dig og dine pårørende. Her kan du se skolen og høre mere om vores uddannelse og tilbud. Dato og tidspunkt vil du kunne se her på vores hjemmeside.

Fag og uddannelsesmål

HF ASF består af en række obligatoriske fag, et kunstnerisk fag eller idræt og nogle valgfag. Ved et til to fag har du undervisning på hold sammen med andre elever fra STX eller HF. Nedenfor kan du se, hvilke fag vi udbyder på HF ASF i skoleåret 2023-2024.

Dansk A
Engelsk B
Fysik C
Kultur og samfundsgruppe (KS – Historie B, Religion C, Samfundsfag C)
Matematik B
Naturvidenskabelig faggruppe (NF – Biologi C, Kemi C, Naturgeografi C)
Større Skriftlig Opgave (SSO)

Billedkunst B/C
Biologi B
Idræt B/C
Kemi B
Mediefag B/C
Musik B/C
Naturgeografi B
Religion B
Samfundsfag B
Tysk fortsættersprog A

“Det er dejligt at være i en klasse, hvor vi kan identificere os med de andre elever, og hvor vi kan acceptere hinandens forskelligheder.”

Andreas
22r

Praktiske informationer
om optagelsesprocessen

Praktiske informationer
om optagelses-
processen

Ansøgnings-
processen
foregår
via optagelse.dk

Ofte stillede spørgsmål

Kontoret har åbent fra klokken 07.45-15.30 alle hverdage med undtagelse af fredag. Om fredagen er vores kontor åbent fra klokken 07.45-15.00. 
  
Du er er velkommen til at komme forbi – eller også kan du fange os på tlf. 74622311. 

Du kan forvente svar på, hvorvidt du er blevet optaget, senest den 2. juli.

Beskeden sendes via e-boks. 

Vores telefon er åben fra klokken 07.45-15.15 alle hverdage med undtagelse af fredag. Om fredagen er vores telefon åben fra klokken 07.45-15.00.

I prøveperioder er telefonen åben fra kl. 07.30.

Du kan ringe til os på tlf. 74622311.

Tjek vores ferieplan. Her kan du se, hvornår ferierne og helligdagene er placeret i løbet af dit skoleår. Du finder vores ferieplan her.

Har du spørgsmål eller brug for
vejledning?
Vi står klar til at hjælpe dig

Elever og ansatte

Nyttige links