Om skolen

Ledige stillinger

Ledige stillinger

Er du interesseret i et job på Aabenraa Statsskole? Se ledige stillinger her.

Faste stillinger pr. 1 august 2024 på Aabenraa Statsskole


MATEMATIK - FYSIK - ERHVERVSØKONOMI - INNOVATION

På Aabenraa Statsskole vil der pr. 1. august 2024 være 1-2 ledige stillinger som adjunkt/lektor.  Følgende fag har særlig interesse: matematik, fysik, erhvervsøkonomi og innovation.

Aabenraa Statsskole søger undervisere, der i tæt samarbejde med dygtige og engagerede kollegaer, der brænder for både at levere den bedst mulige undervisning og for faglig samt pædagogisk udvikling for alle elevtyper på vores tre uddannelser: STX, HF og ASF-HF.

Vores elever færdes dagligt i et alsidigt studiemiljø, hvor faglighed, sociale aktiviteter og forskellige fritidsaktiviteter skaber rammerne. Vi lægger stor vægt på elevernes trivsel og har fokus på motivation og en sund læringskultur, ligesom også samarbejde med lokale og regionale kulturinstitutioner og virksomheder er en naturlig del af hverdagen.

Pædagogisk og faglig udvikling samt intern og ekstern efteruddannelse prioriteres højt, ligesom kollegial sparring og et godt arbejdsmiljø er centralt for alle gymnasiets ansatte. Alle ansatte har en personlig arbejdsplads, og nyansatte får en fagkollega tilknyttet som mentor.

Aabenraa Statsskole ligger i nærheden af andre uddannelsesinstitutioner. Det naturvidenskabelige miljø på skolen er stærkt: omkring 40 procent af gymnasiets STX- elever vælger en af de naturvidenskabelige studieretninger. Derudover lykkes vi også med at oprette de øvrige udbudte studieretninger (sproglige, kunstneriske, samfundsvidenskabelige) og alle udbudte hf-fagpakker.  

Vi har omkring 700 elever og er cirka 90 ansatte. Læs mere om Aabenraa Statsskole på www.statsskole.dk

Du er velkommen til at kontakte rektor Lone Mailandt-Poulsen på telefon 7462 2311 eller pr e-mail lmp@statsskole.dk for yderligere oplysninger.

På Aabenraa Statsskole har vi udvikling og trivsel i fokus, og vores værdier er forankrede i et helhedssyn på det enkelte menneske og verden omkring os.

Vores vigtigste mål er at danne og uddanne unge mennesker. Dannelsen handler for os om at tilbyde dig og dine klassekammerater de perfekte rammer til at finde og udforske den helt rigtige vej. Samtidig vil vi gerne bidrage til at udvide dit udsyn – både geografisk, intellektuelt og menneskeligt. Vi vil gerne fylde din rygsæk med faglighed og værdier, der følger dig gennem hele livet.

Vi bygger vores værdier på, at:

  • der er højt til loftet og rum til udvikling for alle, fordi vi værdsætter begejstring, initiativ, nysgerrighed og udfoldelse
  • vi alle er medansvarlige og har indflydelse på skolehverdagen, og at den enkelte har værdi for fællesskabet
  • sammenhold, anerkendelse af og respekt for hinanden er et grundvilkår for vores måde at være sammen på
  • velfungerende og inspirerende rammer skaber tryghed, tillid og optimale betingelser for alles skolehverdag.

Alt dette bidrager til, at vi kan give dig netop de byggesten, du har brug for på din vej til at finde din styrke. Din vej – og blive det menneske, du gerne vil være.

Aabenraa Statsskole – uddannelse med udsyn.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. 

Både ansøgere med og uden pædagogikum opfordres til at søge. Vi ønsker, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund.

Du er velkommen til at kontakte rektor Lone Mailandt-Poulsen på telefon 7462 2311 eller pr e-mail lmp@statsskole.dk for yderligere oplysninger.

Ansøgningsfrist 7. maj 2024.

Samtaler afholdes i løbet af maj.

Tiltrædelse 1. august. 

Link til gymnasiejob: gymnasiejob.dk

Yderligere oplysninger
Skulle du have spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte vores uddannelsesleder Susanne Thomsen eller rektor Lone Mailandt-Poulsen. 
Telefon: 74 62 23 11

Og selvfølgelig kan du også finde yderligere informationer om livet her på skolen på vores hjemmeside: www.statsskole.dk 

Elever og ansatte

Nyttige links