Nyheder

Håb! – fra Aristoteles til Zelinskyj

Connie Hedegaard på Eksistenskonference

… var overskriften, da elever fra 2g i dag deltog i en Eksistenskonference på Aabenraa Statsskole. 

Konferencen blev skudt i gang med to korte taler om håb.
Sognepræst Henrik Grøndal Lund præsenterede skolens elever for en række store talere om håb, som forandrede historien – og ikke mindst vigtigheden af at træne håbet som man træner en muskel.
Herefter fortsatte Connie Hedegaard, der nu er bestyrelsesformand for den grønne tænketank CONCITO, med et indblik i betydningen af det politiske håb og vores fælles ansvar, når vi skal løse den nuværende klimakrise.
Henrik Grøndal Lund og Connie Hedegaard afsluttede første del af dagen sprogram med en samtale om håb – suppleret med spørgsmål fra eleverne.

Grundigt klædt på var det nu de unges egen tur til at skrive en tale om håb på skriveworkshops i klasserne – en opgave eleverne fik sparring til af en præst og deres egen underviser.
Efter en Kahoot med citater om håb, blev konferencen sluttet af med oplæsning af de bedste taler om håb. Det var virkelig gode taler, der spændte over emner som:

”Håbet illustreret gennem verdens bedste kebab”
”Håbet om studenterhuen”
”De unge som håbet for at løse klimakrisen”
”Håbet som en individuel størrelse” – og
”Håbet som den falske version af disciplin”

Eksistenskonferencen er arrangeret er Haderslev Stift.

Vi siger mange tak for besøget og en god konference!

 

Connie Hedegaard og Henrik Grøndal Lund i samtale om håb på Eksistenskonferencen.

Henrik Grøndal Lund på Eksistenskonferencen

Elever og ansatte

Nyttige links