Nyheder

Med sprogdetektiven på arbejde

Så blev årets Sprogfestival skudt dramatisk i gang med et foredag om retslingvistik. Med eksempler fra virkelighedens verden, tog sprogdetektiv Mads Christiansen skolens elever med på en spændende rejse for at undersøge, hvordan hvert vores unikke sprog fungerer som en form for ”fingeraftryk”. Anonyme trusler er slet ikke så anonyme, og et skarpt øje på sproget kan være med til at fælde alt fra kidnappere til mordere.
En stærk start på Sprogfestival 2023!

I kantinen kan man slet ikke undgå at se, dufte og smage årets Sprogfestival. Der er ikke bare pyntet flot op – menuen byder også på internationale retter som fish’n’chips, mulligatawnysuppe, fransk løgsuppe og tortilla med chorizo. Så uanset om man er til tysk, fransk, engelsk eller spansk, kan man finde sin favorit i denne uge.

På onsdag fortsætter Sprogfestival 2023 med blokdag i de forskellige fremmedsprog, og torsdag går det løs, når eleverne i samarbejde med PS Fyn laver poetry slam og optræder i det store finaleshow. Så følg med! Sprogfestival fortsætter helt til torsdag.

Sprogdetektiven Mads Christiansen fortæller om sit arbejde.

Slide om arbejdet som sprogdetektiv

Kantinen har pyntet op til Sprogfestival

Elever og ansatte

Nyttige links