Studieliv

Elevindflydelse

Elevindflydelse

Aabenraa Statsskole er fyldt med engagerede elever. Det har resulteret i adskillige udvalg, der udvikles og administreres af eleverne.

Elevråd

Elevrådet på Aabenraa Statsskole er en samling af elever fra alle klasser. Fra hver klasse bliver der valgt to elever for et år ad gangen.

Som medlem af elevrådet har du mulighed for at indgå i et fællesskab på tværs af årgangene. Du bliver også klædt på til efterfølgende at deltage aktivt i det danske demokrati. Alle elevrådets medlemmer har rig mulighed for at komme med forslag og input til ændringer af skolens indre samfund.

Elevrådet mødes cirka én gang om måneden, og bagefter holder formændene et møde med rektor for at drøfte elevrådets holdning til diverse problemstillinger.

Elevrådet er medlem af DGS (Danske Gymnasieelevers Sammenslutning).

Miljøråd

På Aabenraa Statsskole har vi stiftet et miljøråd, fordi vi gerne vil bevæge gymnasiet og vores elever i en grønnere retning.

Vi vil prøve at lave en konkret handleplan for, hvordan vi kan udvikle os bæredygtigt, for eksempel gennem affaldssortering, en mere klimavenlig kantine og fokus på at oplyse og vejlede til en grønnere livsstil.

En uge i løbet af skoleåret gennemfører vi et projekt, som hedder FemFedeDage. Det er et initiativ fra UngEnergi. Arbejdet i denne uge går ud på, at vi udtænker og planlægger nye arrangementer, der viser det sociale aspekt af klimabevidstheden.

Desuden har vi snakket om at lave loppemarkeder, tøj-swap, madspildsfestival og så videre.

Festudvalg

Et godt gymnasium arrangerer gode fester – og på Aabenraa Statsskole har vi heldigvis et veloplagt festudvalg, der hjælper os

med den slags. Festudvalget består af cirka 25-30 elever på tværs af klasser og årgange. Alle kan være med.

Som medlem af festudvalget er du med til:

  • at bestemme tema – det er forskelligt fra fest til fest
  • at vælge musikkunstnere
  • at pynte op jævnfør temaet
  • at stå i bar og garderobe
  • at skabe god stemning
  • at skabe gymnasiefester, der bliver husket
  • at rydde op.


Vi holder et planlægningsmøde forud for hver fest. Derefter løber festen af stablen, men inden spiser vi altid pizza sammen, så vi kan varme op i hinandens selskab. Som medlem af festrådet bliver du nemlig også en del af et skønt fællesskab.

Vi holder cirka fem fester om året – du behøver ikke at være på dem alle.

Vil du være med i vores festudvalg?

Tag fat i Maria Lauridsen (ML) eller Jesper Valeur Mogensen (JVM).

Caféudvalg

Til det gode studiemiljø hører sig en håndfuld sjove fredagscaféer. Dem står vores herlige caféudvalg for at planlægge.

Udvalget består af cirka 20-25 elever på tværs af klasser og årgange. Alle kan være med.

Som medlem af caféudvalget er du med til:

  • at bestemme tema – det er forskelligt fra fest til fest
  • at vælge musikken
  • at arrangere lege og konkurrencer
  • at pynte op jævnfør temaet
  • at stå i bar
  • at skabe god stemning
  • at rydde op.


Vi holder et planlægningsmøde forud for hver café. Det plejer at være hyggeligt og godt for fællesskabet. Derefter holder vi caféen.

Vi har cirka fem caféer om året – du behøver ikke at være på dem alle.

Vil du være med i vores caféudvalg?

Kontakt Kristine Jørgensen (KJ).

Fællestimeudvalg

Fællestimeudvalgets fornemmeste opgave er at forme næste skoleårs program for årets fællessamlinger, og derfor henvender udvalget sig

sig til 1. g-/1. hf- samt 2. g-elever.

Udvalget består af et par enkelte elever, som er medlem af elevrådet. Elevrådet udpeger selv udvalgets medlemmer.

Udvalget mødes tre til fire gange om året, hvor medlemmerne kommer med forslag til fællesaktiviteter for det kommende år. Det er udvalget, der kontakter den eller de udefrakommende, som eleverne gerne vil invitere på besøg på skolen.

Introudvalg

Introudvalget har – i samarbejde med udvalgte lærere – til opgave at planlægge næste års skolestart for nye elever.

Udvalget består af et par enkelte elever, som er medlem af elevrådet. Elevrådet udpeger selv udvalgets medlemmer.

Udvalget mødes nogle gange om året, og her er udvalgets input vigtige, fordi det i høj grad er vores elever, der ved, hvad der betyder noget for nye elever.

Bestyrelse

På Aabenraa Statsskole sidder to elever fra elevrådet med i skolebestyrelsen. Den ene har stemmeret, når bestyrelsen mødes hver

tredje måned.

Bestyrelsen har det overordnede ansvar for drift, udvikling og implementering af politiske mål på vores skole. Sidder du med som elevrepræsentant, er din rolle at være elevernes stemme i de overordnede beslutninger. Det er en del af vores elevdemokrati at give dig indflydelse som elevrepræsentant i bestyrelsen.

SoMe-elever

Aabenraa Statsskole er til stede på to sociale medier: Facebook og Instagram. Hvert medie har sit eget SoMe-team, som består af én ansat

og en lille gruppe elever. Teamet finder på gode historier, tager billeder og skriver tekst til opslagene.

Opslagene viser stort og småt fra skolens liv – alt fra dagens menu i kantinen til ekskursioner, studieture, fællestimer og traditioner som galla og dimission.

Bliver du valgt til at være én af vores SoMe-elever, klæder vi dig på til at varetage opgaven. Du har også altid mulighed for at sparre med dit SoMe-team.

Følg med i Lectio og se, hvornår vi søger nye SoMe-elever.

Ofte stillede spørgsmål

Kontoret har åbent fra klokken 07.45-15.30 alle hverdage med undtagelse af fredag. Om fredagen er vores kontor åbent fra klokken 07.45-15.00. 
  
Du er er velkommen til at komme forbi – eller også kan du fange os på tlf. 74622311. 

Du kan forvente svar på, hvorvidt du er blevet optaget, senest den 2. juli.

Beskeden sendes via e-boks. 

Vores telefon er åben fra klokken 07.45-15.15 alle hverdage med undtagelse af fredag. Om fredagen er vores telefon åben fra klokken 07.45-15.00.

I prøveperioder er telefonen åben fra kl. 07.30.

Du kan ringe til os på tlf. 74622311.

Tjek vores ferieplan. Her kan du se, hvornår ferierne og helligdagene er placeret i løbet af dit skoleår. Du finder vores ferieplan her.

Har du spørgsmål eller brug for
vejledning?
Vi står klar til at hjælpe dig

Elever og ansatte

Nyttige links