Om skolen

Praktiske informationer

Praktiske informationer

Vil du starte på en af vores uddannelser på Aabenraa Statsskole?

Vejen hertil kan have mange retninger.

Læs om de formelle krav, du skal opfylde for at starte på STX eller HF hos os.

STX efter 9. klasse
Vil du starte på STX efter 9. klasse?

For at blive optaget skal du:

*Får du ikke mindst 5,0 i gennemsnit i de lovbundne prøver ved folkeskolens afgangseksamen, har du stadig krav på at blive optaget.

Det kan du, hvis du får et gennemsnit på:

- mindst 3,0 i de lovbundne prøver

eller

- mellem 2,0-3,0 i de lovbundne prøver, og du gennemfører en vejledningssamtale med rektor på det ønskede gymnasium.

Vær opmærksom på, at du kan opnå retskrav på optagelse i op til to år efter, du har afsluttet din 9. klasse. Det gælder, hvis du søger om optagelse senest den 1. marts det år, hvor du gerne vil starte på uddannelsen. Dermed har du i denne periode mulighed for at søge om optagelse på baggrund af dine resultater fra 9. klasse.

Besked om optagelse

Du kan forvente svar på, hvorvidt du er blevet optaget, senest den 2. juli. Beskeden sendes via e-boks.

Vil du starte på STX efter 10. klasse?

Hvis du opfylder betingelserne for retskrav på optagelse efter 9. klasse, tager vi udgangspunkt i det. Gør du ikke, skal du i stedet opfylde følgende for at blive optaget på STX efter 10. klasse:

  • være vurderet uddannelsesparat
  • følge undervisningen i dansk, engelsk og matematik i 10. klasse og herefter aflægge enten 9.-klassesprøver eller 10.-klassesprøver i alle tre fag
  • have bestået folkeskolens afgangseksamen*
  • have modtaget prøveforberedende undervisning i et 2. fremmedsprog i 5.-9. klasse eller undervisning, der står mål hermed
  • sende din senest ansøgning og studievalgsportfolie via optagelse.dk senest den 1. marts.

I visse tilfælde har du mulighed for at forbedre dine karakterer fra 9. klasse ved prøverne i 10. klasse. Læs mere på UdannelsesGuiden i artiklen om folkeskolens afgangseksamen.

Vær opmærksom på, at du kan opnå retskrav på optagelse i op til et år efter, du har afsluttet 10. klasse. Det gælder, hvis du søger om optagelse senest 1. marts det år, hvor du gerne vil starte på uddannelsen. Dermed har du i denne periode mulighed for at søge om optagelse på baggrund af dine resultater fra 10. klasse.

Vil du starte på HF efter 9. klasse?

For at blive optaget på HF efter 9. klasse skal du:

Vær opmærksom på, at du kan opnå retskrav på optagelse på HF i op til to år efter, du har afsluttet 9. klasse. Det gælder, hvis du søger om optagelse senest 1. marts det år, hvor du gerne vil starte på uddannelsen. Dermed har du i denne periode mulighed for at søge om optagelse på baggrund af dine resultater fra 9. klasse.

Vil du starte på HF efter 10. klasse?

Hvis du opfylder betingelserne for retskrav på optagelse efter 9. klasse, tager vi udgangspunkt i det. Gør du ikke, skal du i stedet opfylde følgende for at blive optaget på HF efter 10. klasse:

  • være vurderet uddannelsesparat
  • bestå folkeskolens afgangseksamen
  • have mindst 4,0 i gennemsnit i de lovbundne prøver ved folkeskolens afgangseksamen i 10. klasse
  • følge undervisningen i dansk, engelsk og matematik i 10. klasse og herefter aflægge 10.-klasseprøverne i alle tre fag

  • have mindst 2,0 i gennemsnit af karaktererne i både dansk (skriftlig og mundtlig) og matematik (skriftlig og mundtlig) ved 10.-klasseprøverne
  • have aflagt fællesprøven i fysik/kemi, biologi og geografi i 9. klasse eller aflægge 10.-klasseprøven i fysik/kemi
  • have aflagt prøve i et 2. fremmedsprog i 9. klasse, hvis faget blev udtrukket til folkeskolens afgangseksamen*
  • sende din senest ansøgning og studievalgsportfolien via optagelse.dk senest den 1. marts.

*Hvis et 2. fremmedsprog blev udtrukket i 9. klasse, men du ikke aflagde prøven, har du mulighed for at blive optaget på HF, hvis du aflægger folkeskolens 10.-klasseprøve (både mundtligt og skriftligt) i 2. fremmedsprog.

Hvis du er vurderet ikke-uddannelsesparat til STX eller HF, men opfylder de andre adgangskrav, har du stadig krav på at blive optaget, hvis du får et gennemsnit på mindst 6,0 i de lovbundne prøver ved folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse.

Hvis du fortsætter i 10. klasse, indgår dine eksamenskarakterer fra 10. klasse i ovenstående beregning, hvis de trækker dit gennemsnit op.

Optagelsesprøve og -samtale
Opfylder du ikke adgangskravene til STX eller HF, kan du gå til en optagelsesprøve og -samtale. Optagelsesprøven er en skriftlig prøve, der varer fire timer.

I prøven er der opgaver inden for fagene:

  • Dansk
  • Matematik
  • Engelsk
  • Fysik/kemi

Vi bedømmer prøven med bestået eller ikke-bestået.

Når du har fået resultatet for din optagelsesprøve, er næste skridt at gå til en optagelsessamtale.

Til samtalen tager vi udgangspunkt i:

  • Resultatet af din optagelsesprøve
  • ​Resultatet af din seneste uddannelsesparathedsvurdering
  • Din studievalgsportfolio.

Det er vigtigt, at du er opmærksom på, at en bestået optagelsesprøve ikke i sig selv er nok til at blive optaget på uddannelsen.

Prøvedatoer
På Aabenraa Statsskole afholder vi fem optagelsesprøver. Du kan komme til optagelsesprøve i 2023 på følgende datoer:

  DatoPrøveTidspunkt
24. april 20241. optagelsesprøve10.00-14.00
14. juni 20242. optagelsesprøve10.00-14.00
1. juli 20243. optagelsesprøve10.00-14.00
6. august 20244. optagelsesprøve10.00-14.00
26. august 20245. optagelsesprøve10.00-14.00

Svar på optagelsesprøven og -samtalen
Du får tidligst svar på, om du er optaget på den uddannelse, du har søgt ind på på Aabenraa Statsskole, når du har været til optagelsessamtale eller senest to uger efter din optagelsesprøve.

Er du blevet tildelt en plads på et andet gymnasium?
Hvis Region Syd tildeler dig en plads på et andet gymnasium end Aabenraa Statsskole, skal du dokumentere, at du har aflagt optagelsesprøve på Aabenraa Statsskole, og at du er blevet optaget på den konkrete uddannelse, STX eller HF. Det gør du ved hjælp af den bekræftelse, som vi sender til dig.

Ikke bestået optagelsesprøve
Består du ikke optagelsesprøven, har du to prøveforsøg efter 9. klasse og to prøveforsøg efter 10. klasse.

Gået ud af 9. klasse eller 10. klasse

Vidste du, at du kan opnå retskrav på optagelse til en 3-årig gymnasial uddannelse i op til to år efter, du har afsluttet 9. klasse, og op til et år efter du har afsluttet 10. klasse?

Du opnår retskrav, hvis du søger om optagelse senest 1. marts det år, hvor du gerne vil starte på uddannelsen. Det betyder, at du i denne periode har mulighed for at søge om optagelse på baggrund af dine resultater fra henholdsvis 9. klasse eller 10. klasse.

Hvis du ønsker at starte på en 3-årig gymnasial uddannelse og mere end to år efter, du har afsluttet 9. klasse, mere end et år efter du har afsluttet 10. klasse eller hvis du ikke har opnået retskrav, skal du til en optagelsesprøve og en samtale på det ønskede gymnasium. Derefter vurderer skolens rektor, om du kan blive optaget.

Du skal ansøge via www.optagelse.dk senest 1. marts.

Den 2-årige uddannelse til HF-eksamen

Du kan opnå retskrav på optagelse til den 2-årige HF-eksamen op til to år efter, du har afsluttet 9. klasse, og op til et år efter du har afsluttet 10. klasse, hvis du søger om optagelse senest 1. marts det år, hvor du gerne vil starte på uddannelsen. Det betyder, at du i denne periode har mulighed for at søge om optagelse på HF på baggrund af dine resultater fra henholdsvis 9. og 10. klasse.

Hvis du ønsker at starte på HF mere end to år efter 9. klasse eller mere end et år efter 10. klasse, har du mulighed for at blive optaget efter en standardiseret vurdering af dine faglige, sociale og personlige forudsætninger. Dette gælder også ansøgere, der ikke har opnået retskrav, eller som har gået i en prøvefri 10. klasse. Det er rektor på den skole, du ønsker at gå på, der foretager vurderingen. Du skal ansøge via www.optagelse.dk.

Desuden har du krav på optagelse på HF, hvis du har bestået en almen forberedelseseksamen og søger optagelse i den førstkommende termin, efter at du har bestået. Det samme gælder, hvis du har gennemført en forberedelseseksamen til 2-årig HF på den almene grunduddannelse.

Aabenraa Statsskole er placeret i hjertet af Aabenraa, og skal du starte på STX eller HF, er det her, store dele af din hverdag og undervisning foregår. Det er vores mål, at du skal føle dig velkommen, når du går på skolen.

Din hverdag på Aabenraa Statsskole er en hverdag med højt til loftet og udsyn til fremtiden. Vores vigtigste formål er at skabe de helt rigtige rammer for, at du kan udforske og finde din egen vej. Derfor tilbyder vi et stort udvalg af forskellige fag. Både de traditionelle, men også fag som innovation, mediefag, erhvervsøkonomi, bioteknologi og design. Det giver dig mulighed for at sammensætte din uddannelse, så den passer til netop dine interesser og ønsker for fremtiden.

Tjek vores studieretninger på STX og fagpakker på HF og se, hvad dine muligheder er.

Mere end undervisning
Din hverdag går selvfølgelig med undervisning, men undervisningen er langt fra alt – din uddannelse og dannelse handler også om det, der sker, når klokken ringer ud efter sidste modul. Derfor tilbyder vi en masse aktiviteter efter skoletid, hvis du har lyst: bigband, billedkunst og idræt – bare for at nævne nogle af mulighederne.

Af og til flytter vi også den skemalagte undervisning til fordel for fællesaktiviteter. Det gør vi for eksempel, når du og dine klassekammerater skal deltage i vores idrætsdag, fællessamlinger, temadage og fællesarrangementer – det er en anden, men lige så vigtig måde at lære på.

Hos Aabenraa Statsskole er vi en del af samarbejdet ”Aktiv Campus Aabenraa”. Her er byens uddannelser og skoler gået sammen med Aabenraa Kommune, Business Aabenraa, Bibliotekerne i Aabenraa og Arena Aabenraa om at styrke byens studiemiljø.

Læs mere om Aabenraa som uddannelsesby på Campusby Aabenraa. Her finder du blandt andet information om studieboliger, uddannelser og events for unge i Aabenraa.

Leder du efter en studiebolig, til når du skal starte på Aabenraa Statsskole

Aabenraa Kommune tilbyder sammen med en række samarbejdspartnere “Tag over hovedet”-garanti, så du ikke skal bekymre dig om at finde et sted et bo.

Læs mere om ordningen her.

På Aabenraa Statsskole kan du både få individuel og kollektiv vejledning. 

Individuel vejledning:
Den individuelle vejledning er et tilbud til hver enkelt elev på skolen.

Ingen emner er for store eller for små - uanset om du skal have særlig støtte gennem SPSU, er bagud med lektierne, har brug for en personlig samtale eller noget helt andet.

Vi kan blandt andet tale om:

  • støtte til dig i at gennemføre uddannelsen på normal tid
  • studiemæssige, sociale og personlige forhold i relation til dit studieforløb
  • forhold, som er af betydning for senere valg af uddannelse, det vil sige valg af studieretning, fag og linje.
  • særlige forhold omkring SU
  • hjælp til ansøgninger i forbindelse med SPS (specialpædagogisk støtte).

Hvis du har behov for hjælp, som rækker udover, hvad din vejleder kan tilbyde, kan vi hjælpe dig med at komme i kontakt med personer, foreninger eller myndigheder, som kan hjælpe dig.

Vejledning er altid et samarbejde. Det vil sige, at vi coacher og rådgiver dig, og at du bestemmer, hvilke beslutninger du ønsker at føre ud i livet. 

Kollektiv vejledning:
Kollektiv vejledning er fælles for din klasse eller hele din årgang. Den omfatter information om studieretningsvalg og valgfag. Derudover orienterer vi om de forhold, der er vigtige for, at du kan træffe realistiske og velbegrundede valg for at gennemføre din ungdomsuddannelse.

Vi orienterer dig om de tilbud, som er til rådighed i Studievalg Sydjylland, Ungdommens Uddannelsesvejledning og uddannelsesportalen Uddannelsesguiden.

Der er normalt en vejleder til stede mellem klokken 9-14 på alle hverdage.

Mød vores vejledere:

Rikke Svane Røhl Larsen (RSL) - rsl@statsskole.dk
Vejleder for HF-afdelingen og det kunstneriske og sproglige studieområde.

Thomas Thorsen (TT) - tt@statsskole.dk
Vejleder for HF-ASF og for det naturvidenskabelige studieområde.

Maria Bigum (MBI) - mbi@statsskole.dk
Vejleder for det samfundsfaglige studieområde.

På Aabenraa Statsskole tilbyder vi en HF-uddannelse indenfor ASF-området. På denne uddannelse får du tilknyttet en mentor, som til daglig varetager individuelle samtaler med og er bindeled mellem skolens ledelse, lærere, hjemmet og de offentlige instanser. Det sikrer dig et trygt og rammefast studiemiljø.

Som elev på HF ASF hjælper din mentor dig med at aflevere dine opgaver rettidigt. Samtidig er der fokus på selvforståelse, selvindsigt og diagnoseforståelse, ligesom I har øje for udfordringer samt din udvikling af faglige og personlige kompetencer.

Læsevejledning

Læsevejledning er for dig, der har læsevanskeligheder, skrivevanskeligheder eller er ordblind. Vejledningen, vi tilbyder, er afhængig af dit behov, og det kan blandt andet være støtte til effektiv lektielæsning eller at skrive opgaver – både i de enkelte fag, men også ved større skriftlige opgaver og meget andet.

I læsevejledningen foretager vi også tests af ordblindhed, hvis der er mistanke om det. Derudover hjælper vi dig med at anvende programmer til læse- og skrivestøtte.

Har du svært ved at læse eller skrive, anbefaler vi, at du og eventuelt dine forældre henvender sig til os hurtigst muligt – også gerne før studiestart.

Kontakt vejlederne personligt, eller tag kontakt via en faglærer.

I læsevejledningen møder du:

Christa Kulawig Erichsen (CE) – ce@statsskole.dk

Mette Cantby (MCA) – mca@statsskole.dk

Iben Gregers Jensen (IGJ) – igj@statsskole.dk

Matematikvejledning

Matematikvejledning for dig, der er eller bliver testet talblind. Du kan blive tilbudt et særligt tilrettelagt individuelt undervisningsforløb, hvor du får redskaberne til at håndtere matematiske udfordringer.

Har du svært ved matematik, anbefaler vi, at du - og eventuelt dine forældre  - henvender sig til os hurtigst muligt – også gerne før studiestart.

Kontakt vejlederne personligt, eller tag kontakt via en faglærer.

I matematikvejledningen møder du:

Troels Todsen (TTO) – tto@statsskole.dk

Som ung i Aabenraa Kommune har du mulighed for at få rådgivning om de forskellige problemer eller den mistrivsel, du oplever.

Tilbuddet er en del af en forebyggende og behandlende indsats for unge og deres familier og netværk. Vi tilbyder Åben Anonym Rådgivning hos Henrik, som er ungekonsulent. Udgangspunktet er, at du kan få tre anonyme samtaler. 

Kontaktoplysninger:

Henrik Hansen
Telefon: 24 78 33 13
Familiekonsulent Tidlig Forebyggelse
Storegade 30
6200 Aabenraa

Studievalg Sydjylland
Studievalg Sydjylland vejleder dig om videregående uddannelse og job.

Hos os er din vejleder Louise Kongsted Madsen

Kontakt Louise på telefon 3333 2054 eller e-mail lkm@studievalg.dk.

Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)
UU-vejlederen kender du fra folkeskolen. UU vejleder dig, inden du starter på en ungdomsuddannelse, og hjælper dig med at afklare, hvilken ungdomsuddannelse du skal vælge. UU-vejlederen kan også hjælpe, hvis du ønsker at skifte uddannelse. 
Gå til UU i Aabenraa Kommune.

Studentum
Studentum.dk er en uddannelses- og karriereguide til dig, der søger inspiration til dit uddannelses- og karrierevalg. På guiden kan du blandt andet møde medarbejdere på tværs af forskellige virksomheder og brancher – og læse om deres arbejde og uddannelsesvej. 
Gå til Studentum.dk 

Uddannelsesguide og eVejledning
eVejledning er en landsdækkende mulighed for at få anonym vejledning om uddannelse og job. Du kan få vejledning dag, aften og weekend på telefon, chat og e-mail. eVejledning tilbyder også digitale møder, som du nemt kan deltage i. Du kan også finde dem på sociale medier, hvor du kan få relevante nyheder om uddannelser, uddannelsesvalg og jobmuligheder.

På UddannelsesGuiden finder du forskellige værktøjer, du kan bruge i dit valg af uddannelse.
Spørg en eVejleder

Studiecafé og Restudy
Om eftermiddagen åbner vores studiecafé, som både inviterer til faglighed og hygge. Her kan du og dine klassekammerater sidde sammen og lave lektier. Hvis du har behov for hjælp og faglig støtte, kan en af de tilknyttede lærere og elevhjælpere hjælpe dig videre med dit arbejde.

Du kan også benytte dig af www.restudy.dk. Det er en onlineportal, hvor faglige områder forklares i små videoer, og hvor du kan teste dig selv gennem quizzes. 
Du skal bruge dit uni-login til at logge på.

Kort om SU
Du kan få SU fra kvartalet efter, du fylder 18 år. Bliver du for eksempel 18 år i august, kan du få SU fra den 1. oktober. Du kan tidligst søge SU i minSU én måned før den dato, du kan få SU fra. 
Se mere på www.su.dk, eller kontakt Britta Bonnichsen (BB) i vores administration.

Kort om Buskort
Du kan få Ungdomskort, hvis du opfylder betingelserne for Ungdomskort til ungdomsuddannelser og går på en uddannelse, der giver dig ret til SU.
Se mere på www.ungdomskort.dk, eller kontakt Britta Bonnichsen (BB) i vores administration.

Kort om Legatbogen
Legatbogen er et register over alle fonde og legater i Danmark. Her kan du søge fonde og legater, hvis du har brug for økonomisk støtte, for eksempel til studierejser eller andre udgifter i forbindelse med din uddannelse. 
Her kan du læse om Legatbogen
Vil du søge fonde og legater, skal det ske på eget initiativ og uafhængigt af Aabenraa Statsskole.

Som en del af din uddannelse på Aabenraa Statsskole skal du til forskellige prøver og eksaminer i løbet af studietiden – både på STX og HF.

Hvert år orienterer vi alle årgange om regler og retningslinjer for eksamen. Vi sender også en eksamensinstruks ud for de skriftlige eksaminer. Du kan også til enhver tid finde både den mundtlige og skriftlige eksamensinstruks her på siden.

Antal prøver på STX
På STX skal du op til 10 eksamener i alt (skriftlige + mundtlige). Heraf indgår Studieretningsprojektet (SRP), som er en obligatorisk eksamen.

I dit eksamensbevis kommer din karakter for Naturvidenskabeligt grundforløb (NV) og Almen Sprogforståelse (AP) også til at stå. De to karakterer indgår i dit samlede gennemsnit.

Efter 2.g skal du have været til eksamen i mindst tre fag. Her skal du huske, at det kun er eksaminer på det højeste niveau, du har i faget, der tæller. Det betyder, at hvis du i 1.g eller 2.g har været til eksamen i et fag og vælger samme fag som valgfag i 3.g, tæller 1.g- eller 2.g-prøven ikke med i de 10 eksamener, du samlet set skal op i.

Har du et ekstra A-fag, skal du også op til en ekstra eksamen. De eksaminer, du skal op i, vælges ved lodtrækning blandt de fag, du har taget. Du er dog sikker på at komme til eksamen i dine A-fag – med undtagelse af historie.

Hvert år skal du desuden til en række årsprøver og skriftlige terminsprøver i de fag, du afslutter for årgangen.

Antal prøver på HF
Når du går på HF, skal du op til eksamen i samtlige af dine fag i din valgte fagpakke.

Eksamen er kulminationen på alt det, du har lært – og det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på vores eksamensregler. Dem kan du læse mere om herunder.

Du kan læse eksamensbekendtgørelsen her. 

Du får information om prøveafholdelse via Lectio.

Det er vigtigt, at vi har de korrekte oplysninger om dig. Du skal derfor give os besked, hvis du for eksempel skifter adresse, efter du er blevet optaget på skolen.

Vi skal bruge oplysninger som:

  • Dit fulde navn
  • Din adresse
  • Dit telefonnummer

Hvornår starter din eksamen?
Når du skal op til en skriftlig prøve, starter din eksamen, når vi har uddelt opgavesættet og givet en fællesbesked. Ved en mundtlig prøve starter eksamen, når du har trukket dit spørgsmål. Alle prøver, der er startet, ender med en karakter.

Klageregler
Hvis du ønsker at klage over en karakter, kan du sende eller indgive din klage direkte til rektor, Lone Mailandt-Poulsen (LMP). Klagefristen løber i 14 dage fra den dag, du modtog karakteren. Er det en karakter i en mundtlig prøve, du vil klage over, er det bedst at klage, mens censor endnu er på skolen.

Klagereglerne fremgår af ”Bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser” (BEK nr. 343 af 08/04/2016).

Find klagereglerne her.

Mundtlige prøver:

Klager ved mundtlige prøver kan handle om:

  1. Eksamensgrundlaget (du er blevet eksamineret i noget, der ikke er undervist i)
  2. Prøveforløbet
  3. Bedømmelsen.

Klagen skal være konkret, skriftlig og begrundet.

Skriftlige prøver (herunder SRP og SSO):

Som det gælder ved mundtlige prøver, skal din klage over en skriftlig prøve være konkret, skriftlig og begrundet.

Kontakt rektor, Lone Mailandt-Poulsen (LMP), for at modtage en klagevejledning.

Tid og sted
Der er forskellige regler for, hvornår du skal dukke op ved skriftlige og mundtlige prøver. Der er dog skærpet mødepligt til alle prøver.

Skriftlige prøver:
Du skal sidde på din plads 30 minutter før eksamen ved skriftlige prøver. I din prøveplan og i dit skema på Lectio finder du information om, hvilket lokale du skal være i, og hvornår eksamen begynder.

OBS! Der gælder særlige mødetider for skriftlig musik, så her skal du se den særlige instruks for musikelever i Lectio.

Mundtlige prøver:
Du skal møde 20 minutter før eksamen ved mundtlige prøver. I din prøveplan og i dit skema på Lectio finder du information om, hvilket lokale du skal være i, og hvornår eksamen begynder.

Udeblivelse ved sygdom
Er du blevet syg og dermed forhindret i at møde op til en prøve, skal du straks kontakte skolen på telefon 74 62 23 11.

Vi beder dig om at aflevere en lægeerklæring, som er udstedt samme dag, du skal til prøve. Lægeerklæringen skal du selv betale for.

Hvis du af andre årsager er forhindret i at møde op til en prøve, vil den eksamensansvarlige eller rektor tage stilling til sagen.

Udebliver du fra en prøve, medfører det bortvisning fra eksamen. Det vil sige, at du ikke bliver lukket ind. Er forsinkelsen uforskyldt, tager rektor stilling til sagen.

Dispensationer
Hvis du gerne vil kende dine dispensationsmuligheder og vide, om du opfylder kravene til at få dispensation, kan du henvende dig til den eksamensansvarlige leder.

Den eksamensansvarlige leder kan fortælle dig, hvornår fristen for ansøgning om dispensation er, og give dig den ansøgningsblanket, du skal udfylde for dispensation.

Eksempler på dispensationsmuligheder:

  • Forlænget forberedelsestid ved mundtlig eksamen
  • Forlænget prøvetid ved mundtlig eksamen
  • Forlænget prøvetid ved skriftlig eksamen.

Elever med en IT-programpakke får udleveret eksaminationsmaterialet på USB-stik. Husk at medbringe en USB-adapter, hvis din computer ikke har en USB-indgang.

Eksamen i de enkelte fag
På Aabenraa Statsskole orienterer vi dig om eksamen i de fag, du følger på skolen. Du finder reglerne for eksamen i de enkelte fag i fagets læreplan.

I læreplanen kan du læse mere om:

  • Bedømmelse
  • Tilrettelæggelse af eksamen
  • Tid til rådighed
  • Hjælpemidler.

Find de enkelte fags læreplaner for STX, HF og HF ASF her:

Aflevering af skriftlige eksamensopgaver
Du skal aflevere skriftlige prøver, herunder SRP, SSO, KS og NF, digitalt via et link, som du finder på din forside i Lectio, eller i Netprøver.

Når du afleverer og uploader via Lectio eller Netprøver, skal din prøve/opgave være gemt i PDF-format. Du skal aflevere i PDF-format, fordi dette filformat kan åbnes, uanset hvilket program du benytter på din computer. Det er dit ansvar, at censor kan åbne filen.

Aflevér i god tid, da du ikke får mere tid, når prøven er slut.

Tilladte hjælpemidler
Det er dit ansvar at kende reglerne for hjælpemidler og i øvrigt selv at medbring de lovlige hjælpemidler. Skolen kan ikke udlåne.
Det er ikke tilladt at kommunikere med omverdenen.
Du skal aflevere din mobiltelefon/smartphone/smartwatch, inden prøven begynder. Det er som udgangspunkt ikke tilladt at benytte internettet som fagligt hjælpemiddel til din eksamen eller prøve.

Det er bl.a. ikke tilladt, at:

  • søge på nettet, for eksempel via Google
  • anvende kommunikationsudstyr, for eksempel mobiltelefoner, smartwatch, fildeling eller Google Docs
  • anvende Teams
  • anvende ChatGBT eller andre AI-programmer
  • benytte interaktive programmer, for eksempel Wolfram Alpha, Google Translate, Word Oversæt, Google Earth eller Grammarly.

Digitalt materiale, som du opbevarer på din egen computer, må ikke tilgås via nettet. Før prøven skal du derfor have gemt alt det materiale ned, som du ønsker at kunne tilgå på din egen computer. Det gælder også de dokumenter, som du måtte have gemt ”i skyen”, for eksempel i Google Drev eller Dropbox.

Det betyder også, at du heller ikke må åbne din undervisningsbeskrivelse i Lectio. Du skal have downloadet alt materiale og egne opgaver, som du ønsker at have adgang til under prøven, inden prøven starter – også links til for eksempel ordbøger og Enggram/Min Læring.

Før prøven starter, laver din faglærer en oversigt med links til de ordbøger, fagbøger og materialer, som du må linke direkte til. Du skal downloade oversigten til din egen computer, inden prøven starter.

Der kan være særlige regler for hjælpemidler ved de enkelte fag. Hvis du er i tvivl om reglerne, skal du spørge din faglærer eller finde reglerne i fagets læreplan.

Særligt om OneNote:
Du må tilgå de dokumenter og opgaver, som du har gemt i OneNote. Under prøverne bliver aktiviteten på internetserveren logget og overvåget, så vi kan tjekke, om nogen bruger nettet ulovligt.

Monitorering
Skolen forbeholder sig ret til at undersøge din færden på internettet under eksamen. Derfor skal du under hele eksamen benytte skolens it-netværk og monitoreringsprogrammet ExamCookie. Desuden skal du logge ind med dit UniLogin. Programmet skal være installeret inde prøverne. Du skal starte programmet umiddelbart inden prøvens start, og det skal være aktivt uafbrudt, indtil afleveringen er gennemført. Eksaminanden har efterfølgende også selv adgang til de monitorerede data. Læs mere om ExamCookie her.

Betingelser for prøvedeltagelse
For at kunne indstilles til prøve i et fag skal du have fulgt undervisningen i faget i det pågældende skoleår. Du skal desuden have udarbejdet og afleveret de opgaver, projekter og synopser, som du har brug for til eksaminationen, for at få adgang dertil. Dine opgaver, projekter og synopser skal opfylde de formelle krav, som fremgår af de enkelte fags læreplaner.

Tilmelding til eksamen sker automatisk i de fag, du følger hos os.

Efter en konkret vurdering kan vi lave aftaler om prøver med elever:

  • som har et normalt STX- eller HF-forløb og ønsker at kommer til eksamen i et fag som selvstuderende. Det vil sige, at du bliver tilmeldt eksamen i et fag, som du ikke har haft undervisning, men selv har læst op på.
  • som har mistet retten til at blive indstillet til en prøve, for eksempel på grund af manglende studieaktivitet.

Gælder ét af ovenstående punkter for dig, skal du have indgået en aftale med os eller tilmeldt dig prøven senest den 20. marts. Tilmelding sker til den eksamensansvarlige. Du skal betale et depositum på 500 kroner per fag, dog maksimalt 3.000 kroner.

Bedømmelsen
Ved eksamen får du en karakter på 7-trinsskalaen. Karakteren får du på baggrund af en samlet vurdering af, i hvilken grad din præsentation opfylder de faglige mål, som fremgår af fagets læreplan. Du finder en beskrivelse af karakterskalaen og regler for karakterfastsættelse i ”Bekendtgørelse om karakterskalaen og anden bedømmelse” (BEK nr. 262 af 20/03/2007).

Læs mere om karakterskala og bedømmelse her. 

Elevinstruks og -orientering for eksamen
Her finder du elevinstruksen for skriftlig eksamen og elevorienteringen for mundtlig eksamen. Begge gældende for 2023-2024.

Læs dem begge grundigt.

Læs elevinstruksen for skriftlig eksamen, sommer 2023-24.

Læs elevorientering for mundtlig eksamen, sommer 2023-24

Skal du snart til eksamen?
Når eksamenstiden nærmer sig, er det helt naturligt, at du kan blive lidt nervøs. Det bliver vi alle sammen i større eller mindre grad – men nervøsiteten kan være en driver, der giver dig den energi, du har brug for, når du skal præstere.

For at give dig den bedste eksamensforberedelse har vi samlet nogle gode råd.

1.Lav en plan
Start i god tid, og lav en plan for, hvad du skal nå inden eksamen. Sørg for at skrive planen ned, så du ikke skal huske den i hovedet – det gør det hele lidt nærmere. Tænk også pauser ind i planen, for eksempel gåture, så du får frisk luft og mulighed for at tænke på andet end eksamen.

2. Tal med dine omgivelser
Fortæl din familie og dine venner, hvordan du har det med eksamen og eksamensforberedelsen – det giver ofte et nyt perspektiv, når vi deler vores tanker med andre. Fortæl gerne dine lærere, hvis du er nervøs for eksamen, og hvordan de kan hjælpe dig. De vil helt sikkert gøre deres bedste for at hjælpe dig.

3. Vær realistisk i dine forventninger
Det er fantastisk, at du er ambitiøs omkring dine præstationer og karakterer, men sørg for, at de forventninger, du har til dig selv, er realistiske.

4. Husk at sove og slappe af
Du bestemmer selv, hvordan du sammensætter din forberedelse, men glem ikke søvn og hvile. Vi ved, at det kan være svært at koble fra – og det er helt i orden! Men prøv alligevel at lægge bøgerne fra dig og slappe af i kroppen med noget god, afslappende musik.

5. Træk vejret
Øv dig i nogle enkle vejrtrækningsøvelser, da det kan give dig en indre ro – også på eksamensdagen.

Find eventuelt nogle øvelser på nettet, eller øv dig i denne:

  1. Ånd ind gennem næsen, mens du tæller til fire inde i dig selv
  2. Hold vejret og tæl til syv
  3. Ånd helt ud gennem munden, mens du tæller til otte
  4. Gentag det hele tre gange mere.
  5. Husk, at nervøsiteten også er din ven!

Når du er nervøs, pumpes der adrenalin rundt i blodet, og det gør dig ofte i stand til at yde lidt mere og fokusere lidt mere, end du ellers gør i andre situationer. Se nervøsiteten som din ven, der giver dig superkræfterne til at klare enhver situation.

Kursus i eksamensangst
Går din nervøsitet over i angst, når du skal til eksamen, er der hjælp at hente.

Hvert år afholder vejledningen på Aabenraa Statsskole et kursus, hvor du får redskaberne til at afhjælpe din eksamensangst.

Kurset er for dig, der kender disse følelser:

  • Du føler, at klappen går ned
  • Du har svært ved at koncentrere dig
  • Du har stærkt, kropsligt ubehag eller lignende.

På baggrund af en screening tilbyder vi en plads på kurset til de elever, som har vist interesse. Kurset afholdes i forårssemesteret. Du kan kontakte din vejleder, hvis du vil høre mere. Vi sørger for at informere yderligere, når tilmeldingsfristen nærmer sig.

Deltagerbetaling
I løbet af din uddannelse på Aabenraa Statsskole er der udgifter, du selv skal dække gennem egenbetaling.

Det er udgifter til:

  • Introtur
  • Studieture
  • Ekskursioner
  • IT-programmer
  • Lås til elevskab.

Introtur
Som førsteårselev skal du på introtur med dine nye klassekammerater for at blive rystet sammen. Turen koster 200 kroner. Beløbet dækker ophold, forplejning og aktiviteter.

Studieture
I 2g og 2hf tager du og dine klassekammerater på en fælles studietur, der skal styrke jeres internationale forståelse. Du skal regne med en udgift på cirka 4.200 kroner til studieturen. Beløbet dækker alle udgifter bortset fra mad og lommepenge. I forbindelse med særlige internationale aktiviteter vil der være tilfælde, hvor vi afviger fra beløbet. Dette bliver aftalt mellem klasse, skole og forældre.

Betalingen for studieturen falder i tre rater. I første omgang betaler du et depositum, når rejsen bestilles. Depositummet fungerer som tilmelding til turen og refunderes ikke ved afbud. Senere betaler du to restbeløb, som forfalder 3-6 måneder før afrejse.

De eksakte datoer for betaling varierer afhængigt af transportform (fly/bus). Din rejselærer meddeler den endelige betalingsfrist.

Det er vigtigt, at du sørger for at forsikre dig selv, hvis du ikke har en rejseforsikring i forvejen. Undersøg også, om forsikringen dækker hjemtransport. Det er et krav for at deltage i studieturen, at du har tegnet en syge/hjemtransportforsikring.

Desuden skal du medbringe dit blå EU-sygesikringskort på studieturen.

Bemærk, at vi på Aabenraa Statsskole ikke må tegne forsikringer.

Har du spørgsmål til det praktiske omkring din studietur?

Kontakt Britta Bonnichsen (BB) via e-mail eller i vores administration.

Ekskursioner
I forbindelse med din undervisning skal du på forskellige faglige ekskursioner, der er med til at give et nyt perspektiv på det, du lærer i faget. Du skal regne med en udgift på maksimalt 90 kroner per ekskursionsdag. Beløbet dækker alle udgifter bortset fra mad og lommepenge. Ved ekskursioner, der varer over flere dage, komme der ekstra udgifter, for eksempel til overnatning, oveni.

Ti-Nspire CAS
Alle nye elever i 1g og 1hf skal have matematik på mindst C-niveau. Undervisningen er baseret på brug af softwaren Ti-Nspire CAS. Du kan købe programmet som etårig lejelicens på skolen, og det koster dig 150 kroner om året. Når du modtager koden, skal du huske at gemme den godt, da du får brug for den, hvis din computer går i stykker eller skal udskiftes.

Elevskabe
Når skoleåret starter, får du tildelt et elevskab, hvor du kan opbevare dine personlige ejendele. Du kan købe en hængelås på vores kontor til 20 kroner. Opbevaringen sker på eget ansvar.

Studie- og ordensregler
Aabenraa Statsskole er – og skal være – et dejligt og trygt sted at være for alle, der går på skolen. Derfor har vi fastsat nogle studie- og ordensregler, som vores elever skal følge og overholde.

Reglerne er til for at:

  • fremme studieaktiviteten
  • bidrage til god trivsel
  • sikre, at du altid føle dig velkommen og har plads til at udforske og finde din vej i et trygt undervisningsmiljø.

Helt konkret skal reglerne understøtte vores vision og grundlæggende værdier; Individet i fællesskabet, Højt til loftet, Tillid, Initiativ og Medejerskab.

Vores studie- og ordensregler er fastsat af skolens ledelse efter høring i Bestyrelsen, Pædagogisk Råd og Elevrådet i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om studie- og ordensregler m.v. i de gymnasiale uddannelser” (BEK nr. 1338 af 09/12/2019).

Reglerne gælder:

  • i skoletiden på skolen
  • på ekskursioner eller lignende
  • ved ophold på skolen
  • når adfærd har betydning for forhold på skolen, for eksempel via adfærd på sociale medier.

Vi informerer dig om vores studie- og ordensregler samt konsekvenserne af ikke at overholde dem. Det er din pligt som elev at holde dig løbende orienteret om reglerne.

Læs mere om studie- og ordensregler her. (linker til bekendtgørelsen)

I tillæg til vores studie- og ordensregler er vi gået sammen med Aabenraa Kommunes andre ungdomsuddannelser om at lave fælles rammer for indtagelse af alkohol. Du kan læse Aabenraa Statsskoles alkoholpolitik her.

Aabenraa Statsskole er et uddannelsessted og en arbejdsplads for mange mennesker. Din, dine klassekammeraters og andres adfærd har betydning for trivslen og arbejdsmiljøet på skolen. Derfor tager vi alle hensyn til hinanden og viser omtanke i forhold til skolens bygninger, funktion, inventar og materiel.

Det indebærer, at vi behandler hinanden med ligeværdighed og tolerance, så vi sikrer, at Aabenraa Statsskole er et trygt sted at være for os alle.

På Aabenraa Statsskole må ingen udsættes for – eller udsætte andre for – krænkende eller nedværdigende behandling. Se vores anti-mobbestrategi.

Du må ikke tage billeder, optage eller dele lyd og video, der kan krænke eller nedgøre andre. Fotografering eller optagelse af lyd eller video på skolen (både i undervisningen, pauserne og ved sociale arrangementer) kræver skriftligt samtykke fra de personer, der optræder på billederne eller i videoerne eller lydoptagelserne. Vil du tage billeder eller lyd/video i en undervisningssituation eller af undervisningen, skal du altid aftale det med din underviser først.

Du har som elev pligt til at efterkomme de ansattes anvisninger, herunder de særlige regler, vi udarbejder i forbindelse med ekskursioner og studieture.

Forsømmelser
Lærere, vejledere og ledelse følger din tilstedeværelse, og vi lægger vægt på hurtig indgriben, hvis du har gentagne forsømmelser. Hvornår vi som skole reagerer på en forsømmelse fra din side, beror på en konkret vurdering af din sag.

Aktiv deltagelse i undervisningen
Din daglige undervisning er normalt placeret mellem klokken 8.05 og 15.10. Hvis vi udvider dit skema, varsler vi dig normalt mindst to uger i forvejen.

Du har som elev pligt til:

  • at møde til undervisningen, herunder fællestimer, introforløb, studievejledning og andre aktiviteter, som vi indkalder dig til.
  • at medbringe bøger og relevant materiale samt at møde forberedt til undervisningen og deltage aktivt.
  • at deltage aktivt i virtuel undervisning samt en anden form for undervisning, for eksempel selvstændigt opgave- og projektarbejde.
  • at aflevere skriftlige opgaver til den fastsatte tid. Dine opgaver skal være godkendt med hensyn til omfang og kvalitet, og vi skal kunne se, at du har bestræbt dig på at besvare opgaven. Vi forudsætter, at du selv udarbejder dine skriftlige opgaver. I tilfælde af snyd, det vil sige afskrift eller gengivelse af andres arbejde, som du udgiver for at være dit eget, fastsætter ledelsen en sanktion. Se afsnittet om snyd.
  • at deltage i terminsprøver, årsprøver og lignende efter skolens bestemmelse.

Ved faglige ekskursioner, studieture med videre, skal du deltage efter de bestemmelser, vi og Undervisningsministeriet har opstillet. Skolens ledelse skal godkende din eventuelle fritagelse, og du skal i stedet deltage i en anden form for undervisning. Du har pligt til i god tid at informere rejselærerne, hvis du har særlige forhold, for eksempel af helbredsmæssig art, der kan have betydning for ekskursionen eller studierejsen.

IT
I undervisningen skal din mobil være lydløs og uden vibrator. Derudover skal du opbevare den i tasken.

Brug af IT i undervisningen, herunder for eksempel computer og mobiltelefon, er tilladt i det omfang, at du anvender det fagligt og efter din læreres anvisning.

Du kan læse vores politik vedrørende mobiltelefoner og computere i undervisningen her.

Rygning, alkohol og rusmidler
På skolens matrikel, i skoletiden og ved skolerelaterede aktiviteter er det ikke tilladt at:

  • ryge, herunder også e-cigaretter, snus og lignende
  • medbringe eller indtage nogen former for alkohol og rusmidler
  • møde op i påvirket tilstand.

Ved konkret mistanke om, at du har overtrådt et af ovenstående punkter, forbeholder vi os retten til at teste dig for indtagelse af rusmidler og stoffer.

Ved særlige lejligheder kan ledelsen dispensere fra forbuddet mod indtagelse af alkohol.

Handel
Handel på Aabenraa Statsskole er ikke tilladt, men skolens ledelse kan give dig dispensation.

Ønsker du at hænge plakater op vedrørende eksterne aktiviteter, må du kun hænge dem op med tilladelse fra vores administration – og kun opslagstavlerne. Det er ikke tilladt at hænge plakater, annoncer med videre op, hvis de har et kommercielt formål.

Parkering

P-pladserne ved Boligforeningen på Callesensgade er private, og dem må du og andre ikke benytte. Parkeringspladserne med indkørsel fra Forstalle og Callesensgade er kun for vores personale og gæster.

Som elev kan du parkere langs bygningen ved idrætshallen på Skolevænget, ligesom der er offentlige parkeringspladser ved IBC. Er du på cykel, skal den stilles i enten cykelstativerne bag E-fløjen, M-fløjen eller på stien mellem Forstalle og IBC.

Brug af lokaler

Vi forventer, at alle elever udviser hensynsfuld adfærd. Det indebærer blandt andet, at du:

  • rydder op efter dig selv og sætter din stol op, når du forlader et af skolens lokaler.
  • behandler alle møbler og andet inventar skånsomt, for eksempel ikke sætter dine sko op i møblerne.

For en lang række lokaler, herunder auditorium, aula, laboratorier, musiklokaler, mediefagslokaler, billedkunst og idrætshal, gælder særlige regler og sikkerhedshensyn, som du som elev har pligt til at sætte sig ind i.

Disse regler hænger synligt i de respektive lokaler.

De bøger, du som elev får stillet til rådighed af os, skal du behandle med omhu. Bøgerne skal være forsynet med tydeligt navn, klasse og årstal.

Hvis en bog bliver væk eller ødelagt af for eksempel tilskrivninger, er det dit ansvar at erstatte den. Erstatningsansvaret gælder også for andre udleverede undervisningsmidler.

Computere og netværk på skolen
På skolen stiller vi internetadgang og printere frit til rådighed for dig til brug i dit skolearbejde. Det forudsætter, at alle elever overholder love og regler for brugen.

I forbindelse med prøver og eksamener følger vi på Aabenraa Statsskole ”Bekendtgørelse om prøver og eksamen i folkeskolen og i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser” (BEK nr. 343 af 08/04/2016) som regelgrundlag. Dog således, at § 15, § 20 og §§ 40-44 ikke gælder for elever på en gymnasial uddannelse, der er startet efter 1. august 2017.

For disse elever gælder reglerne beskrevet i følgende to bekendtgørelser:

  • BEK nr. 1276 af 27/11/2017
  • BEK nr. 224 af 19/03/2018.

Bekendtgørelserne blev lavet i forbindelse med gymnasiereformen 2017. Den første beskriver blandt andet adgang til internet og anvendte undervisningsmidler ved eksamen. Den anden fortæller blandt andet om adgang til at medbringe udstyr ved eksamen, herunder digitalt udstyr.

Når du skal til eksamen, udleverer vi via Lectio en skriftlig orientering om reglerne for eksamen til alle elever. Som elev har du pligt til at sætte sig ind i de regler og retningslinjer, som vi udarbejder for skriftlige og mundtlige eksaminer og prøver.

Konstaterer vi snyd i forbindelse med en prøve eller eksamen, kan du blive bortvist fra prøven eller tildelt karakteren -3 jævnfør reglerne om snyd.

Reglerne for eksamen gælder også ved de interne prøver på skolen. For at blive indstillet til eksamen er det en forudsætning, at du deltager i de interne eksamenslignende prøver.

Snyd
Konstaterer en lærer, at du har snydt i forbindelse med dine skriftlige opgaver, for eksempel afskrift fra andre eller plagiat fra internettet, vil du blive sanktioneret af en af skolens uddannelsesledere. Det udløser 100 % fravær for din aflevering.

Det er fagunderviseren, der foretager vurderingen og dokumentationen af omfanget af snyd.

Tager vi dig i gentagne tilfælde af snyd, kan du enten blive:

  • bortvist fra skolen midlertidigt
  • henvist til at aflægge prøve i et eller flere fag
  • bortvist permanent efter rektors afgørelse.

Bliver du henvist til at aflægge prøve i et eller flere fag, får du ikke årskarakter i det/de pågældende fag.

På Aabenraa Statsskole betragter vi snyd som en alvorlig forseelse, og har du fået en advarsel for snyd, bortfalder den derfor normalt ikke undervejs i gymnasieforløbet.

Udleverer du en opgave til en anden elev på skolen, og denne elev efterfølgende skriver opgaven af, er du ansvarlig for, at den anden elev vanskeliggøres i at gennemføre sin uddannelse. Derfor kan vi sanktionere dig for at have udleveret din opgave.

Lærerne registrerer din tilstedeværelse i hvert modul. Som elev har du pligt til at give os besked om fravær og årsagen til dit fravær. Det gør du under ”fraværsårsager” i Lectio. I Lectio kan du løbende følge registreringen af dit eget fravær.

Alle former for fravær, herunder manglende aktiv deltagelse i undervisningen samt manglende eller ikke-rettidigt afleverede opgaver, registrerer vi løbende som fravær. Dette gælder uanset årsagen til fraværet.

Registreringen af dit fravær gælder for ét skoleår ad gangen. Dog er vi ekstra opmærksomme, hvis du har haft et stort fravær i almindelighed og/eller i særlige fag det forudgående år.

Har du fravær ved dobbeltbooking fra vores side, bliver dit fravær godskrevet. Det gælder for eksempel på grund af ekskursion med et valghold, mens du har anden undervisning på skolen, eller på grund af andre skolerelaterede aktiviteter, for eksempel deltagelse i skoleudvalgsarbejde eller elevrådsmøder. Du er selv ansvarlig for at få godskrevet dit fravær senest en uge efter aktiviteten. Det gør du ved at udfylde en blanket og aflevere den i postkassen på administrationsgangen.

Kan du ikke deltage i hele undervisningen i et eller flere fag på grund af handicap, andre funktionsvanskeligheder eller øvrige grunde, kan du efter anmodning blive fritaget for dele af undervisningen. Din anmodning bliver vurderet af ledelsen. Strækker anmodningen om fritagelse sig over mere end tre uger, vil vi normalt kræve en lægeerklæring fra dig. Du skal selv betale for udgiften til en lægeerklæring.

Oplever vi, at du har hyppigt fravær, indkalder vi dig til en bekymringssamtale for sammen med dig at få belyst årsagerne til fraværet. Vi har som skole ret til at stille krav om en lægeerklæring i denne forbindelse. Du skal selv betale for udgiften til en lægeerklæring.

Er du fraværende i undervisningen, har du som elev selv pligt at orientere dig om og indhente klassens arbejde.

Ved dokumenteret længerevarende sygdom kan vi tilbyde dig sygeundervisning i det omfang, det er praktisk muligt.

Oprykning
Du har krav på oprykning til næste klassetrin, når du har opnået mindst 2,0 i gennemsnit af de karakterer, du har fået ved afslutningen af et skoleår. Hvis du har et karaktergennemsnit under 2,0, har rektor mulighed for at nægte dig oprykning til næste klassetrin eller udmelde dig af skolen.

Øvrige regler om oprykning fremgår af ”Bekendtgørelse om studie- og ordensregler m.v. i de gymnasiale uddannelser” (BEK nr. 1338 af 09/12/2019).

Vi har på Aabenraa Statsskole fastsat sanktioner/et sanktionssystem i medfør af ”Bekendtgørelse om studie- og ordensregler m.v. i de gymnasiale uddannelser” (BEK nr. 1338 af 09/12/2019).

Konkret betyder det, at vi på skolen iværksætter en eller flere sanktioner, hvis lederen af Aabenraa Statsskole vurderer, at en pædagogisk tilrettevisning ikke er en tilstrækkelig reaktion, hvis du som elev har tilsidesat skolens regler for almindelig orden og samvær eller pligten til at deltage aktivt i undervisningen.

Vi kan på skolen iværksætte en eller flere af disse sanktioner:

  • Du får en advarsel.
  • Du bliver helt eller delvist udelukket fra konkrete arrangementer eller aktiviteter.
  • Du bliver midlertidigt udelukket fra undervisningen i op til ti dage, og din udelukkelse registreres som fravær.
  • Du bliver midlertidigt hjemsendt, for eksempel mens vi undersøger en sag nærmere.
  • Vi tilbageholder dine private genstande i normalt højst ét døgn. Det kan for eksempel dreje sig om inddragelse af din mobiltelefon eller pc, hvis vi skønner, at brugen generer undervisningen eller andre elever på skolen. Lærerne kan inddrage dine genstande og aflevere dem på kontoret, hvorefter ledelsen beslutter, hvor længe vi opbevarer genstanden på skolen (normalt højst et døgn). Hvis du ikke afleverer de relevante genstande efter anmodning, kan vi iværksætte yderligere sanktioner.
  • Du får forbud mod i en bestemt periode at medbringe og anvende nærmere bestemte private genstande eller typer af genstande, for eksempel mobiltelefon, på skolen og i undervisningen. Hvis du alligevel medbringer de nævnte genstande, kan vi iværksætte yderligere sanktioner.
  • Du bliver henvist til at aflægge prøve i et eller flere fag – du tager prøven i det pågældende år og på det klassetrin, hvor faget afsluttes. Har du fravær, der koncentrerer sig om enkelte fag, vil det kunne indebære, at vi henviser dig til at aflægge prøve i alle fag på det pågældende klassetrin. I de tilfælde mister du retten til årskarakter i faget/fagene.
  • Du mister retten til at blive indstillet til prøve i et eller flere fag, som du skulle afslutte det pågældende skoleår.
  • Du aflægger prøve i det eller de pågældende fag året efter, hvis skolelederen beslutter, at du på trods af en eller flere manglende prøver kan gå videre til næste klassetrin.
  • Du bliver bortvist.
  • Du bliver frataget SU.

En advarsel bortfalder ved et nyt skoleårs begyndelse, medmindre særlige forhold gør sig gældende. I særligt alvorlige tilfælde eller i gentagelsestilfælde kan vi iværksætte en sanktion uden forudgående skriftlig advarsel.

Den sanktion, vi på skolen vælger at iværksætte, skal være rimelig og relevant i forhold til den konkrete overtrædelse af skolens studie- og ordensregler.

Klageadgang
Du (og dine forældre/værger, hvis du er under 18 år) kan klage over vores afgørelse med hensyn til sanktioner i forbindelse med Studie- og ordensreglerne.

Din klage skal stiles til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, og du skal aflevere den skriftligt til rektor, som videresender klagen sammen med sin egen udtalelse i sagen.

Fristen for at klage udløber ti hverdage (inklusive dage uden undervisning) efter, vi har meddelt dig afgørelsen – dog fem hverdage (inklusive undervisningsfri dage) i sager, der vedrører snyd, udelukkelse fra arrangementer, udelukkelse fra deltagelse i undervisning og skoleaktiviteter samt forbud mod at medbringe private genstande i forbindelse med undervisning og øvrige skoleaktiviteter.

Hvordan håndterer Aabenraa Statsskole dine personoplysninger og hvor længe
bliver disse informationer opbevaret? Og hvilke rettigheder har du
i forbindelse med skolens behandling af dine personoplysninger?

Alt dette og meget mere kan du læse i følgende orientering: "Information vedrørende dine personoplysninger.

Ferieplan
Du har arbejdet hårdt, og så er det tiltrængt med ferie, så du vender tilbage med fuldt opladte batterier. Her kan du se din ferieplan for skoleåret.

Ferieplan 2023-2024

Skolestart

  • Onsdag den 9. august 2023 for nye elever
  • Torsdag den 10. august 2023 for fortsætterelever

Efterårsferie

  • Lørdag den 14. oktober 2023 – søndag den 22. oktober 2023

Juleferie

  • Torsdag den 21. december 2023 – onsdag den 3. januar 2024

Vinterferie

  • Lørdag den 10. februar 2024 – søndag den 18. februar 2024

Påskeferie

  • Lørdag den 23. marts 2024 – mandag den 1. april 2024

Kr. Himmelfart

  • Torsdag den 9. maj 2024 – søndag den 12. maj 2024 (Der kan forekomme prøver fredag)

Pinse

  • Lørdag den 18. maj 2024 – mandag den 20. maj 2024

Sommerferie

  • Lørdag den 29. juni 2024

Ferieplan 2024-2025

Skolestart

  • Onsdag den 7. august 2024 for ny elever
  • Torsdag den 8. august for fortsætterelever

Efterårsferie

  • Lørdag den 12. oktober 2024 - søndag den 20. oktober 2024

Juleferie

  • Lørdag den 21. december 2024 - søndag den 5. januar 2025

Vinterferie

  • Lørdag den 8. februar 2025 - Søndag den 16. februar 2025

Påskeferie

  • Lørdag den 12. april 2025 - Mandag den 21. april 2025

Kr. Himmelfart

  • Torsdag den 29. maj 2025 - søndag den 1. juni 2025
    (Der kan forekommer prøver fredag)

Pinse

  • Lørdag den 7. juni 2025 - mandag den 9. juni 2025

Sommerferie

  • Lørdag den 28. juni 2025

Aabenraa Statsskole er et grænselandsgymnasium, hvor vi lægger vægt på at fylde din rygsæk med faglighed og værdier, som følger dig gennem hele livet og udvider din horisont.

Vi har flere elever fra Sydslesvig, der vælger at tage deres uddannelse hos os. Med en STX-eksamen (sml. ’Abitur’) kan du søge ind på en videregående uddannelse i både Danmark og Tyskland. Med en HF-eksamen (sml. ’Fachhochschule’) orienterer du dig primært mod det danske uddannelsessystem.

Går du og overvejer, om Aabenraa Statsskole er stedet for dig, så har vi samlet nogle af de vigtigste oplysninger til dig her på siden. Brænder du inde med nogle spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon 74 62 23 11 eller e-mail aabenraa@statsskole.dk.

Vil du gerne møde os personligt?
Du kan møde os til uddannelsesmesser, for eksempel Vocatium i Flensburg Arena i april eller Uddannelsesaften i Sønderjyllandshallen Aabenraa i oktober.

Hvert år holder vi også åbent hus i januar, hvor du kan få et indtryk af skolen, når lærere og elever byder dig velkommen og introducerer dig til vores uddannelser og studiemiljø.

Har du brug for at snuse lidt mere til omgivelserne og stedet, kan du komme på 1-5 dages brobygning sammen med danske elever i både foråret og efteråret. Vi kan også aftale individuelle besøgsdage. Kontakt os gerne, så vi kan aftale nærmere.

Du søger om optagelse på Aabenraa Statsskole via optagelse.dk.

Rettidig ansøgning er den 1. marts, men det er også muligt at søge efter ansøgningsfristens udløb.
  
Besked om optagelse

Du kan forvente svar på, hvorvidt du er blevet optaget, senest den 2. juli. 
  
Læs her, hvordan du søger ind på STX eller HF på Aabenraa Statsskole i foråret 2024 – for ansøgere uden NemID/CPR-nr.

Vi taler dansk både i og uden for undervisningen. Du hører også tysk på gangene, men dansk er hverdagssproget. Breve og andre dokumenter skriver vi på dansk, mens eksamensbeviset er på dansk og engelsk.

Mange af vores ansatte taler tysk, så der vil ofte være mulighed for at stille spørgsmål på tysk, hvis du eller dine forældre henvender sig til os.

De fleste bustider passer med skolens ringetider. Når du går på et dansk gymnasium, er transport til og fra gymnasiet dit eget ansvar. Sydtrafik tilbyder en prisgunstig ordning fra Flensborg.

Kontakt én af Sydtrafiks kundeambassadører for at høre mere. Find dem på Sydtrafiks hjemmeside her.

Mange af vores elever fra Flensborg og omegn arrangerer desuden kørefællesskaber.

Du kan her læse mere om din mulighed for at få et Ungdomskort – og alternativt om kilometerpenge. Bemærk, at Ungdomskort og kilometerpenge kræver dansk CPR-nummer.

SU – Statens Uddannelsesstøtte
Som elev på Aabenraa Statsskole har du mulighed for at søge Statens Uddannelsesstøtte, også kaldet SU. For at søge SU skal du være fyldt 18 år, have et dansk CPR-nummer, et MitID og en NemKonto.

Ønsker du at ansøge om SU, kan du gøre det her: Ansøg om SU. Her kan du også læse om regler og krav for at kunne søge og få SU.

Er du udenlandsk statsborger og søger SU, skal du samtidig søge om ligestilling med danske statsborgere. Læs om reglerne for ligestilling.

Har du problemer med din SU-ansøgning, er du altid velkommen til at kontakte vores administration for at få hjælp.

Når du som sydslesviger er optaget på Aabenraa Statsskole, har du mulighed for at ansøge om dansk CPR-nummer.

Henvend dig til vores administration for at få en ansøgningsblanket.

Hvis du skal være censor på Aabenraa Statsskole, vil du forud for eksamen modtage et censorbrev på e-mail. På denne side har vi samlet nogle praktiske informationer, du kan få brug for i forbindelse med dit besøg.

Har du spørgsmål inden dit besøg, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon 74 62 23 11 eller e-mail aabenraa@statsskole.dk.

Vi håber, du får en god oplevelse, og vi glæder os til at samarbejde med dig.

Vores adresse er:

Aabenraa Statsskole
Forstallé 14
6200 Aabenraa

Hvis du ankommer til Rødekro med tog, er afstanden til Aabenraa Statsskole 7 kilometer. Bus nr. 1, 2 og X Bus 915X kører fra Rødekro i retning mod skolen, hvorefter du har en kortere gåtur fra stoppestedet.

Hvis du kommer i bil, skal du være opmærksom på, at det kan tage lidt tid at få bilen parkeret. Kommer du fra syd, har vi særligt markerede parkeringspladser ved adressen Skolevænget 29, 6200 Aabenraa. Det er ved skolens sportshal. Kig efter skolens reserverede parkeringspladser. Der er en passage for fodgængere til skolen. Kommer du fra nord, er de bedst placerede parkeringspladser ved Callesensgade 26, 6200 Aabenraa.

Uanset hvor du parkerer, beder vi dig placere den tilsendte tilladelse i bilens forrude.

Starter prøven klokken 8.05, mødes du og eksaminator i personalestuen. Den får du adgang til via Forstallé 14, 6200 Aabenraa. Gå lige gennem forhallen, op ad første trappe på højre hånd og videre op på 2. sal.

Har du brug for en elevator, skal du henvende dig i vores administration.

Starter prøven starter senere end klokken 8.05, beder vi dig om at henvende dig i vores administration.

Som censor får du frokost på skolen. Hvis du er censor i SRP, følges du med den eksaminator, der har prøven, op til frokosten.

Hvis du skal overnatte, kan vi nævne følgende overnatningssteder:

  • Hotel Europa (4 stjerner, 850 meter til skolen, telefon 74 62 26 22)
  • Fjordlyst Hotel (3 kilometer til skolen, telefon 74 62 26 99)
  • Sølyst Kro (3,5 kilometer til skolen, telefon 74 62 11 63)
  • Røde-Kro (3 stjerner, 7 kilometer til skolen, telefon 74 66 22 49)

Vi anbefaler, at du bestiller dit værelse i god tid.

Du finder undervisningsbeskrivelserne ved at:

  1. klikke dig ind på statsskole.dk
  2. vælge ’Lectio’ i hovedmenuen
  3. vælge ’Undervisningsbeskrivelser’ i menupunktet
  4. vælge det relevante hold
  5. sætte flueben ved feltet ”Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb”.

Skulle der opstå et behov for førstehjælp, har Aabenraa Statsskole fire hjertestartere hængende. To af dem hænger udendørs, så det er muligt at tilgå dem døgnet rundt, mens de to andre hænger indenfor.

Find hjertestartere udenfor
Du finder de to udendørs hjerterstartere ved indgangen til skolens A-fløj (ud mod Rotunden) og ved indgangen til Idrætshuset på Skolevænget 29.

Find hjertestartere indenfor
Indenfor finder du de to hjertestartere i skolens forhal og i Idrætshuset (ud for Hal 2).

Vil du starte på en af vores uddannelser på Aabenraa Statsskole?

Vejen hertil kan have mange retninger.

Læs om de formelle krav, du skal opfylde for at starte på STX eller HF hos os.

STX efter 9. klasse
Vil du starte på STX efter 9. klasse?

For at blive optaget skal du:

*Får du ikke mindst 5,0 i gennemsnit i de lovbundne prøver ved folkeskolens afgangseksamen, har du stadig krav på at blive optaget.

Det kan du, hvis du får et gennemsnit på:

– mindst 3,0 i de lovbundne prøver

eller

– mellem 2,0-3,0 i de lovbundne prøver, og du gennemfører en vejledningssamtale med rektor på det ønskede gymnasium.

Vær opmærksom på, at du kan opnå retskrav på optagelse i op til to år efter, du har afsluttet din 9. klasse. Det gælder, hvis du søger om optagelse senest den 1. marts det år, hvor du gerne vil starte på uddannelsen. Dermed har du i denne periode mulighed for at søge om optagelse på baggrund af dine resultater fra 9. klasse.

Besked om optagelse

Du kan forvente svar på, hvorvidt du er blevet optaget, senest den 2. juli. Beskeden sendes via e-boks.

Vil du starte på STX efter 10. klasse?

Hvis du opfylder betingelserne for retskrav på optagelse efter 9. klasse, tager vi udgangspunkt i det. Gør du ikke, skal du i stedet opfylde følgende for at blive optaget på STX efter 10. klasse:

  • være vurderet uddannelsesparat
  • følge undervisningen i dansk, engelsk og matematik i 10. klasse og herefter aflægge enten 9.-klassesprøver eller 10.-klassesprøver i alle tre fag
  • have bestået folkeskolens afgangseksamen*
  • have modtaget prøveforberedende undervisning i et 2. fremmedsprog i 5.-9. klasse eller undervisning, der står mål hermed
  • sende din senest ansøgning og studievalgsportfolie via optagelse.dk senest den 1. marts.

*Får du ikke mindst 5,0 i gennemsnit i de lovbundne prøver ved folkeskolens afgangseksamen, har du stadig krav på at blive optaget.

Det kan du, hvis du får et gennemsnit på:

 – mindst 3,0 i de lovbundne prøver

eller

– mellem 2,0-3,0 i de lovbundne prøver, og du gennemfører en vejledningssamtale med rektor på det ønskede gymnasium.

I visse tilfælde har du mulighed for at forbedre dine karakterer fra 9. klasse ved prøverne i 10. klasse. Læs mere på UdannelsesGuiden i artiklen om folkeskolens afgangseksamen.

Vær opmærksom på, at du kan opnå retskrav på optagelse i op til et år efter, du har afsluttet 10. klasse. Det gælder, hvis du søger om optagelse senest 1. marts det år, hvor du gerne vil starte på uddannelsen. Dermed har du i denne periode mulighed for at søge om optagelse på baggrund af dine resultater fra 10. klasse.

Besked om optagelse

Du kan forvente svar på, hvorvidt du er blevet optaget, senest den 2. juli. Beskeden sendes via e-boks.

Vil du starte på HF efter 9. klasse?

For at blive optaget på HF efter 9. klasse skal du:

Vær opmærksom på, at du kan opnå retskrav på optagelse på HF i op til to år efter, du har afsluttet 9. klasse. Det gælder, hvis du søger om optagelse senest 1. marts det år, hvor du gerne vil starte på uddannelsen. Dermed har du i denne periode mulighed for at søge om optagelse på baggrund af dine resultater fra 9. klasse.

Besked om optagelse

Du kan forvente svar på, hvorvidt du er blevet optaget, senest den 2. juli. Beskeden sendes via e-boks.

Vil du starte på HF efter 10. klasse?

Hvis du opfylder betingelserne for retskrav på optagelse efter 9. klasse, tager vi udgangspunkt i det. Gør du ikke, skal du i stedet opfylde følgende for at blive optaget på HF efter 10. klasse:

  • være vurderet uddannelsesparat
  • bestå folkeskolens afgangseksamen
  • have mindst 4,0 i gennemsnit i de lovbundne prøver ved folkeskolens afgangseksamen i 10. klasse
  • følge undervisningen i dansk, engelsk og matematik i 10. klasse og herefter aflægge 10.-klasseprøverne i alle tre fag
  • have modtaget prøveforberedende undervisning i et 2. fremmedsprog i 5.-9. klasse eller undervisning, der står mål hermed
  • have mindst 2,0 i gennemsnit af karaktererne i både dansk (skriftlig og mundtlig) og matematik (skriftlig og mundtlig) ved 10.-klasseprøverne
  • have aflagt fællesprøven i fysik/kemi, biologi og geografi i 9. klasse eller aflægge 10.-klasseprøven i fysik/kemi
  • have aflagt prøve i et 2. fremmedsprog i 9. klasse, hvis faget blev udtrukket til folkeskolens afgangseksamen*
  • sende din senest ansøgning og studievalgsportfolien via optagelse.dk senest den 1. marts.

*Hvis et 2. fremmedsprog blev udtrukket i 9. klasse, men du ikke aflagde prøven, har du mulighed for at blive optaget på HF, hvis du aflægger folkeskolens 10.-klasseprøve (både mundtligt og skriftligt) i 2. fremmedsprog.

Vær opmærksom på, at du kan opnå retskrav på optagelse i op til et år efter, du har afsluttet 10. klasse. Det gælder, hvis du søger om optagelse senest 1. marts det år, hvor du gerne vil starte på uddannelsen. Dermed har du i denne periode mulighed for at søge om optagelse på baggrund af dine resultater fra 10. klasse.

Besked om optagelse

Du kan forvente svar på, hvorvidt du er blevet optaget, senest den 2. juli. Beskeden sendes via e-boks.

Hvis du er vurderet ikke-uddannelsesparat til STX eller HF, men opfylder de andre adgangskrav, har du stadig krav på at blive optaget, hvis du får et gennemsnit på mindst 6,0 i de lovbundne prøver ved folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse.

Hvis du fortsætter i 10. klasse, indgår dine eksamenskarakterer fra 10. klasse i ovenstående beregning, hvis de trækker dit gennemsnit op.

Optagelsesprøve og -samtale
Opfylder du ikke adgangskravene til STX eller HF, kan du gå til en optagelsesprøve og -samtale. Optagelsesprøven er en skriftlig prøve, der varer fire timer.

I prøven er der opgaver inden for fagene:

  • Dansk
  • Matematik
  • Engelsk
  • Fysik/kemi

Vi bedømmer prøven med bestået eller ikke-bestået.

Når du har fået resultatet for din optagelsesprøve, er næste skridt at gå til en optagelsessamtale.

Til samtalen tager vi udgangspunkt i:

  • Resultatet af din optagelsesprøve
  • ​Resultatet af din seneste uddannelsesparathedsvurdering
  • Din studievalgsportfolio.

Det er vigtigt, at du er opmærksom på, at en bestået optagelsesprøve ikke i sig selv er nok til at blive optaget på uddannelsen.

Prøvedatoer
På Aabenraa Statsskole afholder vi fem optagelsesprøver. Du kan komme til optagelsesprøve i 2023 på følgende datoer:

  DatoPrøveTidspunkt
24. april 20241. optagelsesprøve10.00-14.00
14. juni 20242. optagelsesprøve10.00-14.00
1. juli 20243. optagelsesprøve10.00-14.00
6. august 20244. optagelsesprøve10.00-14.00
26. august 20245. optagelsesprøve10.00-14.00

Svar på optagelsesprøven og -samtalen
Du får tidligst svar på, om du er optaget på den uddannelse, du har søgt ind på på Aabenraa Statsskole, når du har været til optagelsessamtale eller senest to uger efter din optagelsesprøve.

Er du blevet tildelt en plads på et andet gymnasium?
Hvis Region Syd tildeler dig en plads på et andet gymnasium end Aabenraa Statsskole, skal du dokumentere, at du har aflagt optagelsesprøve på Aabenraa Statsskole, og at du er blevet optaget på den konkrete uddannelse, STX eller HF. Det gør du ved hjælp af den bekræftelse, som vi sender til dig.

Ikke bestået optagelsesprøve
Består du ikke optagelsesprøven, har du to prøveforsøg efter 9. klasse og to prøveforsøg efter 10. klasse.

Gået ud af 9. klasse eller 10. klasse

Vidste du, at du kan opnå retskrav på optagelse til en 3-årig gymnasial uddannelse i op til to år efter, du har afsluttet 9. klasse, og op til et år efter du har afsluttet 10. klasse?

Du opnår retskrav, hvis du søger om optagelse senest 1. marts det år, hvor du gerne vil starte på uddannelsen. Det betyder, at du i denne periode har mulighed for at søge om optagelse på baggrund af dine resultater fra henholdsvis 9. klasse eller 10. klasse.

Hvis du ønsker at starte på en 3-årig gymnasial uddannelse og mere end to år efter, du har afsluttet 9. klasse, mere end et år efter du har afsluttet 10. klasse eller hvis du ikke har opnået retskrav, skal du til en optagelsesprøve og en samtale på det ønskede gymnasium. Derefter vurderer skolens rektor, om du kan blive optaget.

Du skal ansøge via www.optagelse.dk senest 1. marts.

Den 2-årige uddannelse til HF-eksamen

Du kan opnå retskrav på optagelse til den 2-årige HF-eksamen op til to år efter, du har afsluttet 9. klasse, og op til et år efter du har afsluttet 10. klasse, hvis du søger om optagelse senest 1. marts det år, hvor du gerne vil starte på uddannelsen. Det betyder, at du i denne periode har mulighed for at søge om optagelse på HF på baggrund af dine resultater fra henholdsvis 9. og 10. klasse.

Hvis du ønsker at starte på HF mere end to år efter 9. klasse eller mere end et år efter 10. klasse, har du mulighed for at blive optaget efter en standardiseret vurdering af dine faglige, sociale og personlige forudsætninger. Dette gælder også ansøgere, der ikke har opnået retskrav, eller som har gået i en prøvefri 10. klasse. Det er rektor på den skole, du ønsker at gå på, der foretager vurderingen. Du skal ansøge via www.optagelse.dk.

Desuden har du krav på optagelse på HF, hvis du har bestået en almen forberedelseseksamen og søger optagelse i den førstkommende termin, efter at du har bestået. Det samme gælder, hvis du har gennemført en forberedelseseksamen til 2-årig HF på den almene grunduddannelse.

Vil du starte på en af vores uddannelser på Aabenraa Statsskole?

Vejen hertil kan have mange retninger.

Læs om de formelle krav, du skal opfylde for at starte på STX eller HF hos os.

STX efter 9. klasse
Vil du starte på STX efter 9. klasse?

For at blive optaget skal du:

*Får du ikke mindst 5,0 i gennemsnit i de lovbundne prøver ved folkeskolens afgangseksamen, har du stadig krav på at blive optaget.

Det kan du, hvis du får et gennemsnit på:

– mindst 3,0 i de lovbundne prøver

eller

– mellem 2,0-3,0 i de lovbundne prøver, og du gennemfører en vejledningssamtale med rektor på det ønskede gymnasium.

Vær opmærksom på, at du kan opnå retskrav på optagelse i op til to år efter, du har afsluttet din 9. klasse. Det gælder, hvis du søger om optagelse senest den 1. marts det år, hvor du gerne vil starte på uddannelsen. Dermed har du i denne periode mulighed for at søge om optagelse på baggrund af dine resultater fra 9. klasse.

Besked om optagelse

Du kan forvente svar på, hvorvidt du er blevet optaget, senest den 2. juli. Beskeden sendes via e-boks.

Vil du starte på STX efter 10. klasse?

Hvis du opfylder betingelserne for retskrav på optagelse efter 9. klasse, tager vi udgangspunkt i det. Gør du ikke, skal du i stedet opfylde følgende for at blive optaget på STX efter 10. klasse:

  • være vurderet uddannelsesparat
  • følge undervisningen i dansk, engelsk og matematik i 10. klasse og herefter aflægge enten 9.-klassesprøver eller 10.-klassesprøver i alle tre fag
  • have bestået folkeskolens afgangseksamen*
  • have modtaget prøveforberedende undervisning i et 2. fremmedsprog i 5.-9. klasse eller undervisning, der står mål hermed
  • sende din senest ansøgning og studievalgsportfolie via optagelse.dk senest den 1. marts.

*Får du ikke mindst 5,0 i gennemsnit i de lovbundne prøver ved folkeskolens afgangseksamen, har du stadig krav på at blive optaget.

Det kan du, hvis du får et gennemsnit på:

 – mindst 3,0 i de lovbundne prøver

eller

– mellem 2,0-3,0 i de lovbundne prøver, og du gennemfører en vejledningssamtale med rektor på det ønskede gymnasium.

I visse tilfælde har du mulighed for at forbedre dine karakterer fra 9. klasse ved prøverne i 10. klasse. Læs mere på UdannelsesGuiden i artiklen om folkeskolens afgangseksamen.

Vær opmærksom på, at du kan opnå retskrav på optagelse i op til et år efter, du har afsluttet 10. klasse. Det gælder, hvis du søger om optagelse senest 1. marts det år, hvor du gerne vil starte på uddannelsen. Dermed har du i denne periode mulighed for at søge om optagelse på baggrund af dine resultater fra 10. klasse.

Besked om optagelse

Du kan forvente svar på, hvorvidt du er blevet optaget, senest den 2. juli. Beskeden sendes via e-boks.

Vil du starte på HF efter 9. klasse?

For at blive optaget på HF efter 9. klasse skal du:

Vær opmærksom på, at du kan opnå retskrav på optagelse på HF i op til to år efter, du har afsluttet 9. klasse. Det gælder, hvis du søger om optagelse senest 1. marts det år, hvor du gerne vil starte på uddannelsen. Dermed har du i denne periode mulighed for at søge om optagelse på baggrund af dine resultater fra 9. klasse.

Besked om optagelse

Du kan forvente svar på, hvorvidt du er blevet optaget, senest den 2. juli. Beskeden sendes via e-boks.

Vil du starte på HF efter 10. klasse?

Hvis du opfylder betingelserne for retskrav på optagelse efter 9. klasse, tager vi udgangspunkt i det. Gør du ikke, skal du i stedet opfylde følgende for at blive optaget på HF efter 10. klasse:

  • være vurderet uddannelsesparat
  • bestå folkeskolens afgangseksamen
  • have mindst 4,0 i gennemsnit i de lovbundne prøver ved folkeskolens afgangseksamen i 10. klasse
  • følge undervisningen i dansk, engelsk og matematik i 10. klasse og herefter aflægge 10.-klasseprøverne i alle tre fag
  • have modtaget prøveforberedende undervisning i et 2. fremmedsprog i 5.-9. klasse eller undervisning, der står mål hermed
  • have mindst 2,0 i gennemsnit af karaktererne i både dansk (skriftlig og mundtlig) og matematik (skriftlig og mundtlig) ved 10.-klasseprøverne
  • have aflagt fællesprøven i fysik/kemi, biologi og geografi i 9. klasse eller aflægge 10.-klasseprøven i fysik/kemi
  • have aflagt prøve i et 2. fremmedsprog i 9. klasse, hvis faget blev udtrukket til folkeskolens afgangseksamen*
  • sende din senest ansøgning og studievalgsportfolien via optagelse.dk senest den 1. marts.

*Hvis et 2. fremmedsprog blev udtrukket i 9. klasse, men du ikke aflagde prøven, har du mulighed for at blive optaget på HF, hvis du aflægger folkeskolens 10.-klasseprøve (både mundtligt og skriftligt) i 2. fremmedsprog.

Vær opmærksom på, at du kan opnå retskrav på optagelse i op til et år efter, du har afsluttet 10. klasse. Det gælder, hvis du søger om optagelse senest 1. marts det år, hvor du gerne vil starte på uddannelsen. Dermed har du i denne periode mulighed for at søge om optagelse på baggrund af dine resultater fra 10. klasse.

Besked om optagelse

Du kan forvente svar på, hvorvidt du er blevet optaget, senest den 2. juli. Beskeden sendes via e-boks.

Hvis du er vurderet ikke-uddannelsesparat til STX eller HF, men opfylder de andre adgangskrav, har du stadig krav på at blive optaget, hvis du får et gennemsnit på mindst 6,0 i de lovbundne prøver ved folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse.

Hvis du fortsætter i 10. klasse, indgår dine eksamenskarakterer fra 10. klasse i ovenstående beregning, hvis de trækker dit gennemsnit op.

Optagelsesprøve og -samtale
Opfylder du ikke adgangskravene til STX eller HF, kan du gå til en optagelsesprøve og -samtale. Optagelsesprøven er en skriftlig prøve, der varer fire timer.

I prøven er der opgaver inden for fagene:

  • Dansk
  • Matematik
  • Engelsk
  • Fysik/kemi

Vi bedømmer prøven med bestået eller ikke-bestået.

Når du har fået resultatet for din optagelsesprøve, er næste skridt at gå til en optagelsessamtale.

Til samtalen tager vi udgangspunkt i:

  • Resultatet af din optagelsesprøve
  • ​Resultatet af din seneste uddannelsesparathedsvurdering
  • Din studievalgsportfolio.

Det er vigtigt, at du er opmærksom på, at en bestået optagelsesprøve ikke i sig selv er nok til at blive optaget på uddannelsen.

Prøvedatoer
På Aabenraa Statsskole afholder vi fem optagelsesprøver. Du kan komme til optagelsesprøve i 2023 på følgende datoer:

  DatoPrøveTidspunkt
24. april 20241. optagelsesprøve10.00-14.00
14. juni 20242. optagelsesprøve10.00-14.00
1. juli 20243. optagelsesprøve10.00-14.00
6. august 20244. optagelsesprøve10.00-14.00
26. august 20245. optagelsesprøve10.00-14.00

Svar på optagelsesprøven og -samtalen
Du får tidligst svar på, om du er optaget på den uddannelse, du har søgt ind på på Aabenraa Statsskole, når du har været til optagelsessamtale eller senest to uger efter din optagelsesprøve.

Er du blevet tildelt en plads på et andet gymnasium?
Hvis Region Syd tildeler dig en plads på et andet gymnasium end Aabenraa Statsskole, skal du dokumentere, at du har aflagt optagelsesprøve på Aabenraa Statsskole, og at du er blevet optaget på den konkrete uddannelse, STX eller HF. Det gør du ved hjælp af den bekræftelse, som vi sender til dig.

Ikke bestået optagelsesprøve
Består du ikke optagelsesprøven, har du to prøveforsøg efter 9. klasse og to prøveforsøg efter 10. klasse.

Gået ud af 9. klasse eller 10. klasse

Vidste du, at du kan opnå retskrav på optagelse til en 3-årig gymnasial uddannelse i op til to år efter, du har afsluttet 9. klasse, og op til et år efter du har afsluttet 10. klasse?

Du opnår retskrav, hvis du søger om optagelse senest 1. marts det år, hvor du gerne vil starte på uddannelsen. Det betyder, at du i denne periode har mulighed for at søge om optagelse på baggrund af dine resultater fra henholdsvis 9. klasse eller 10. klasse.

Hvis du ønsker at starte på en 3-årig gymnasial uddannelse og mere end to år efter, du har afsluttet 9. klasse, mere end et år efter du har afsluttet 10. klasse eller hvis du ikke har opnået retskrav, skal du til en optagelsesprøve og en samtale på det ønskede gymnasium. Derefter vurderer skolens rektor, om du kan blive optaget.

Du skal ansøge via www.optagelse.dk senest 1. marts.

Den 2-årige uddannelse til HF-eksamen

Du kan opnå retskrav på optagelse til den 2-årige HF-eksamen op til to år efter, du har afsluttet 9. klasse, og op til et år efter du har afsluttet 10. klasse, hvis du søger om optagelse senest 1. marts det år, hvor du gerne vil starte på uddannelsen. Det betyder, at du i denne periode har mulighed for at søge om optagelse på HF på baggrund af dine resultater fra henholdsvis 9. og 10. klasse.

Hvis du ønsker at starte på HF mere end to år efter 9. klasse eller mere end et år efter 10. klasse, har du mulighed for at blive optaget efter en standardiseret vurdering af dine faglige, sociale og personlige forudsætninger. Dette gælder også ansøgere, der ikke har opnået retskrav, eller som har gået i en prøvefri 10. klasse. Det er rektor på den skole, du ønsker at gå på, der foretager vurderingen. Du skal ansøge via www.optagelse.dk.

Desuden har du krav på optagelse på HF, hvis du har bestået en almen forberedelseseksamen og søger optagelse i den førstkommende termin, efter at du har bestået. Det samme gælder, hvis du har gennemført en forberedelseseksamen til 2-årig HF på den almene grunduddannelse.

På Aabenraa Statsskole kan du både få individuel og kollektiv vejledning. 

Individuel vejledning:
Den individuelle vejledning er et tilbud til hver enkelt elev på skolen.

Ingen emner er for store eller for små – uanset om du skal have særlig støtte gennem SPSU, er bagud med lektierne, har brug for en personlig samtale eller noget helt andet.

Vi kan blandt andet tale om:

  • støtte til dig i at gennemføre uddannelsen på normal tid
  • studiemæssige, sociale og personlige forhold i relation til dit studieforløb
  • forhold, som er af betydning for senere valg af uddannelse, det vil sige valg af studieretning, fag og linje.
  • særlige forhold omkring SU
  • hjælp til ansøgninger i forbindelse med SPS (specialpædagogisk støtte).

Hvis du har behov for hjælp, som rækker udover, hvad din vejleder kan tilbyde, kan vi hjælpe dig med at komme i kontakt med personer, foreninger eller myndigheder, som kan hjælpe dig.

Vejledning er altid et samarbejde. Det vil sige, at vi coacher og rådgiver dig, og at du bestemmer, hvilke beslutninger du ønsker at føre ud i livet. 

Kollektiv vejledning:
Kollektiv vejledning er fælles for din klasse eller hele din årgang. Den omfatter information om studieretningsvalg og valgfag. Derudover orienterer vi om de forhold, der er vigtige for, at du kan træffe realistiske og velbegrundede valg for at gennemføre din ungdomsuddannelse.

Vi orienterer dig om de tilbud, som er til rådighed i Studievalg Sydjylland, Ungdommens Uddannelsesvejledning og uddannelsesportalen Uddannelsesguiden.

Der er normalt en vejleder til stede mellem klokken 9-14 på alle hverdage.

Mød vores vejledere:

Rikke Svane Røhl Larsen (RSL) – rsl@statsskole.dk
Vejleder for HF-afdelingen og det kunstneriske og sproglige studieområde.

Thomas Thorsen (TT) – tt@statsskole.dk
Vejleder for HF-ASF og for det naturvidenskabelige studieområde.

Maria Bigum (MBI) – mbi@statsskole.dk
Vejleder for det samfundsfaglige studieområde.

På Aabenraa Statsskole tilbyder vi en HF-uddannelse indenfor ASF-området. På denne uddannelse får du tilknyttet en mentor, som til daglig varetager individuelle samtaler med og er bindeled mellem skolens ledelse, lærere, hjemmet og de offentlige instanser. Det sikrer dig et trygt og rammefast studiemiljø.

Som elev på HF ASF hjælper din mentor dig med at aflevere dine opgaver rettidigt. Samtidig er der fokus på selvforståelse, selvindsigt og diagnoseforståelse, ligesom I har øje for udfordringer samt din udvikling af faglige og personlige kompetencer.

Læsevejledning

Læsevejledning er for dig, der har læsevanskeligheder, skrivevanskeligheder eller er ordblind. Vejledningen, vi tilbyder, er afhængig af dit behov, og det kan blandt andet være støtte til effektiv lektielæsning eller at skrive opgaver – både i de enkelte fag, men også ved større skriftlige opgaver og meget andet.

I læsevejledningen foretager vi også tests af ordblindhed, hvis der er mistanke om det. Derudover hjælper vi dig med at anvende programmer til læse- og skrivestøtte.

Har du svært ved at læse eller skrive, anbefaler vi, at du og eventuelt dine forældre henvender sig til os hurtigst muligt – også gerne før studiestart.

Kontakt vejlederne personligt, eller tag kontakt via en faglærer.

I læsevejledningen møder du:

Christa Kulawig Erichsen (CE) – ce@statsskole.dk

Mette Cantby (MCA) – mca@statsskole.dk

Iben Gregers Jensen (IGJ) – igj@statsskole.dk

Matematikvejledning

Matematikvejledning for dig, der er eller bliver testet talblind. Du kan blive tilbudt et særligt tilrettelagt individuelt undervisningsforløb, hvor du får redskaberne til at håndtere matematiske udfordringer.

Har du svært ved matematik, anbefaler vi, at du – og eventuelt dine forældre  – henvender sig til os hurtigst muligt – også gerne før studiestart.

Kontakt vejlederne personligt, eller tag kontakt via en faglærer.

I matematikvejledningen møder du:

Troels Todsen (TTO) – tto@statsskole.dk

Som ung i Aabenraa Kommune har du mulighed for at få rådgivning om de forskellige problemer eller den mistrivsel, du oplever.

Tilbuddet er en del af en forebyggende og behandlende indsats for unge og deres familier og netværk. Vi tilbyder Åben Anonym Rådgivning hos Henrik, som er ungekonsulent. Udgangspunktet er, at du kan få tre anonyme samtaler. 

Kontaktoplysninger:

Henrik Hansen
Telefon: 24 78 33 13
Familiekonsulent Tidlig Forebyggelse
Storegade 30
6200 Aabenraa

Studievalg Sydjylland
Studievalg Sydjylland vejleder dig om videregående uddannelse og job.

Hos os er din vejleder Louise Kongsted Madsen

Kontakt Louise på telefon 3333 2054 eller e-mail lkm@studievalg.dk.

Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)
UU-vejlederen kender du fra folkeskolen. UU vejleder dig, inden du starter på en ungdomsuddannelse, og hjælper dig med at afklare, hvilken ungdomsuddannelse du skal vælge. UU-vejlederen kan også hjælpe, hvis du ønsker at skifte uddannelse. 
Gå til UU i Aabenraa Kommune.

Studentum
Studentum.dk er en uddannelses- og karriereguide til dig, der søger inspiration til dit uddannelses- og karrierevalg. På guiden kan du blandt andet møde medarbejdere på tværs af forskellige virksomheder og brancher – og læse om deres arbejde og uddannelsesvej. 
Gå til Studentum.dk 

Uddannelsesguide og eVejledning
eVejledning er en landsdækkende mulighed for at få anonym vejledning om uddannelse og job. Du kan få vejledning dag, aften og weekend på telefon, chat og e-mail. eVejledning tilbyder også digitale møder, som du nemt kan deltage i. Du kan også finde dem på sociale medier, hvor du kan få relevante nyheder om uddannelser, uddannelsesvalg og jobmuligheder.

På UddannelsesGuiden finder du forskellige værktøjer, du kan bruge i dit valg af uddannelse.
Spørg en eVejleder

Studiecafé og Restudy
Om eftermiddagen åbner vores studiecafé, som både inviterer til faglighed og hygge. Her kan du og dine klassekammerater sidde sammen og lave lektier. Hvis du har behov for hjælp og faglig støtte, kan en af de tilknyttede lærere og elevhjælpere hjælpe dig videre med dit arbejde.

Du kan også benytte dig af www.restudy.dk. Det er en onlineportal, hvor faglige områder forklares i små videoer, og hvor du kan teste dig selv gennem quizzes. 
Du skal bruge dit uni-login til at logge på.

Kort om SU
Du kan få SU fra kvartalet efter, du fylder 18 år. Bliver du for eksempel 18 år i august, kan du få SU fra den 1. oktober. Du kan tidligst søge SU i minSU én måned før den dato, du kan få SU fra. 
Se mere på www.su.dk, eller kontakt Britta Bonnichsen (BB) i vores administration.

Kort om Buskort
Du kan få Ungdomskort, hvis du opfylder betingelserne for Ungdomskort til ungdomsuddannelser og går på en uddannelse, der giver dig ret til SU.
Se mere på www.ungdomskort.dk, eller kontakt Britta Bonnichsen (BB) i vores administration.

Kort om Legatbogen
Legatbogen er et register over alle fonde og legater i Danmark. Her kan du søge fonde og legater, hvis du har brug for økonomisk støtte, for eksempel til studierejser eller andre udgifter i forbindelse med din uddannelse. 
Her kan du læse om Legatbogen
Vil du søge fonde og legater, skal det ske på eget initiativ og uafhængigt af Aabenraa Statsskole.

Som en del af din uddannelse på Aabenraa Statsskole skal du til forskellige prøver og eksaminer i løbet af studietiden – både på STX og HF.

Hvert år orienterer vi alle årgange om regler og retningslinjer for eksamen. Vi sender også en eksamensinstruks ud for de skriftlige eksaminer. Du kan også til enhver tid finde både den mundtlige og skriftlige eksamensinstruks her på siden.

Antal prøver på STX
På STX skal du op til 10 eksamener i alt (skriftlige + mundtlige). Heraf indgår Studieretningsprojektet (SRP), som er en obligatorisk eksamen.

I dit eksamensbevis kommer din karakter for Naturvidenskabeligt grundforløb (NV) og Almen Sprogforståelse (AP) også til at stå. De to karakterer indgår i dit samlede gennemsnit.

Efter 2.g skal du have været til eksamen i mindst tre fag. Her skal du huske, at det kun er eksaminer på det højeste niveau, du har i faget, der tæller. Det betyder, at hvis du i 1.g eller 2.g har været til eksamen i et fag og vælger samme fag som valgfag i 3.g, tæller 1.g- eller 2.g-prøven ikke med i de 10 eksamener, du samlet set skal op i.

Har du et ekstra A-fag, skal du også op til en ekstra eksamen. De eksaminer, du skal op i, vælges ved lodtrækning blandt de fag, du har taget. Du er dog sikker på at komme til eksamen i dine A-fag – med undtagelse af historie.

Hvert år skal du desuden til en række årsprøver og skriftlige terminsprøver i de fag, du afslutter for årgangen.

Antal prøver på HF
Når du går på HF, skal du op til eksamen i samtlige af dine fag i din valgte fagpakke.

Eksamen er kulminationen på alt det, du har lært – og det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på vores eksamensregler. Dem kan du læse mere om herunder.

Du kan læse eksamensbekendtgørelsen her. 

Du får information om prøveafholdelse via Lectio.

Det er vigtigt, at vi har de korrekte oplysninger om dig. Du skal derfor give os besked, hvis du for eksempel skifter adresse, efter du er blevet optaget på skolen.

Vi skal bruge oplysninger som:

  • Dit fulde navn
  • Din adresse
  • Dit telefonnummer

Hvornår starter din eksamen?
Når du skal op til en skriftlig prøve, starter din eksamen, når vi har uddelt opgavesættet og givet en fællesbesked. Ved en mundtlig prøve starter eksamen, når du har trukket dit spørgsmål. Alle prøver, der er startet, ender med en karakter.

Klageregler
Hvis du ønsker at klage over en karakter, kan du sende eller indgive din klage direkte til rektor, Lone Mailandt-Poulsen (LMP). Klagefristen løber i 14 dage fra den dag, du modtog karakteren. Er det en karakter i en mundtlig prøve, du vil klage over, er det bedst at klage, mens censor endnu er på skolen.

Klagereglerne fremgår af ”Bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser” (BEK nr. 343 af 08/04/2016).

Find klagereglerne her.

Mundtlige prøver:

Klager ved mundtlige prøver kan handle om:

  1. Eksamensgrundlaget (du er blevet eksamineret i noget, der ikke er undervist i)
  2. Prøveforløbet
  3. Bedømmelsen.

Klagen skal være konkret, skriftlig og begrundet.

Skriftlige prøver (herunder SRP og SSO):

Som det gælder ved mundtlige prøver, skal din klage over en skriftlig prøve være konkret, skriftlig og begrundet.

Kontakt rektor, Lone Mailandt-Poulsen (LMP), for at modtage en klagevejledning.

Tid og sted
Der er forskellige regler for, hvornår du skal dukke op ved skriftlige og mundtlige prøver. Der er dog skærpet mødepligt til alle prøver.

Skriftlige prøver:
Du skal sidde på din plads 30 minutter før eksamen ved skriftlige prøver. I din prøveplan og i dit skema på Lectio finder du information om, hvilket lokale du skal være i, og hvornår eksamen begynder.

OBS! Der gælder særlige mødetider for skriftlig musik, så her skal du se den særlige instruks for musikelever i Lectio.

Mundtlige prøver:
Du skal møde 20 minutter før eksamen ved mundtlige prøver. I din prøveplan og i dit skema på Lectio finder du information om, hvilket lokale du skal være i, og hvornår eksamen begynder.

Udeblivelse ved sygdom
Er du blevet syg og dermed forhindret i at møde op til en prøve, skal du straks kontakte skolen på telefon 74 62 23 11.

Vi beder dig om at aflevere en lægeerklæring, som er udstedt samme dag, du skal til prøve. Lægeerklæringen skal du selv betale for.

Hvis du af andre årsager er forhindret i at møde op til en prøve, vil den eksamensansvarlige eller rektor tage stilling til sagen.

Udebliver du fra en prøve, medfører det bortvisning fra eksamen. Det vil sige, at du ikke bliver lukket ind. Er forsinkelsen uforskyldt, tager rektor stilling til sagen.

Dispensationer
Hvis du gerne vil kende dine dispensationsmuligheder og vide, om du opfylder kravene til at få dispensation, kan du henvende dig til den eksamensansvarlige leder.

Den eksamensansvarlige leder kan fortælle dig, hvornår fristen for ansøgning om dispensation er, og give dig den ansøgningsblanket, du skal udfylde for dispensation.

Eksempler på dispensationsmuligheder:

  • Forlænget forberedelsestid ved mundtlig eksamen
  • Forlænget prøvetid ved mundtlig eksamen
  • Forlænget prøvetid ved skriftlig eksamen.

Elever med en IT-programpakke får udleveret eksaminationsmaterialet på USB-stik. Husk at medbringe en USB-adapter, hvis din computer ikke har en USB-indgang.

Eksamen i de enkelte fag
På Aabenraa Statsskole orienterer vi dig om eksamen i de fag, du følger på skolen. Du finder reglerne for eksamen i de enkelte fag i fagets læreplan.

I læreplanen kan du læse mere om:

  • Bedømmelse
  • Tilrettelæggelse af eksamen
  • Tid til rådighed
  • Hjælpemidler.

Find de enkelte fags læreplaner for STX, HF og HF ASF her:

Aflevering af skriftlige eksamensopgaver
Du skal aflevere skriftlige prøver, herunder SRP, SSO, KS og NF, digitalt via et link, som du finder på din forside i Lectio, eller i Netprøver.

Når du afleverer og uploader via Lectio eller Netprøver, skal din prøve/opgave være gemt i PDF-format. Du skal aflevere i PDF-format, fordi dette filformat kan åbnes, uanset hvilket program du benytter på din computer. Det er dit ansvar, at censor kan åbne filen.

Aflevér i god tid, da du ikke får mere tid, når prøven er slut.

Tilladte hjælpemidler
Det er dit ansvar at kende reglerne for hjælpemidler og i øvrigt selv at medbring de lovlige hjælpemidler. Skolen kan ikke udlåne.
Det er ikke tilladt at kommunikere med omverdenen.
Du skal aflevere din mobiltelefon/smartphone/smartwatch, inden prøven begynder. Det er som udgangspunkt ikke tilladt at benytte internettet som fagligt hjælpemiddel til din eksamen eller prøve.

Det er bl.a. ikke tilladt, at:

  • søge på nettet, for eksempel via Google
  • anvende kommunikationsudstyr, for eksempel mobiltelefoner, smartwatch, fildeling eller Google Docs
  • anvende Teams
  • anvende ChatGBT eller andre AI-programmer
  • benytte interaktive programmer, for eksempel Wolfram Alpha, Google Translate, Word Oversæt, Google Earth eller Grammarly.

Digitalt materiale, som du opbevarer på din egen computer, må ikke tilgås via nettet. Før prøven skal du derfor have gemt alt det materiale ned, som du ønsker at kunne tilgå på din egen computer. Det gælder også de dokumenter, som du måtte have gemt ”i skyen”, for eksempel i Google Drev eller Dropbox.

Det betyder også, at du heller ikke må åbne din undervisningsbeskrivelse i Lectio. Du skal have downloadet alt materiale og egne opgaver, som du ønsker at have adgang til under prøven, inden prøven starter – også links til for eksempel ordbøger og Enggram/Min Læring.

Før prøven starter, laver din faglærer en oversigt med links til de ordbøger, fagbøger og materialer, som du må linke direkte til. Du skal downloade oversigten til din egen computer, inden prøven starter.

Der kan være særlige regler for hjælpemidler ved de enkelte fag. Hvis du er i tvivl om reglerne, skal du spørge din faglærer eller finde reglerne i fagets læreplan.

Særligt om OneNote:
Du må tilgå de dokumenter og opgaver, som du har gemt i OneNote. Under prøverne bliver aktiviteten på internetserveren logget og overvåget, så vi kan tjekke, om nogen bruger nettet ulovligt.

Monitorering
Skolen forbeholder sig ret til at undersøge din færden på internettet under eksamen. Derfor skal du under hele eksamen benytte skolens it-netværk og monitoreringsprogrammet ExamCookie. Desuden skal du logge ind med dit UniLogin. Programmet skal være installeret inde prøverne. Du skal starte programmet umiddelbart inden prøvens start, og det skal være aktivt uafbrudt, indtil afleveringen er gennemført. Eksaminanden har efterfølgende også selv adgang til de monitorerede data. Læs mere om ExamCookie her.

Betingelser for prøvedeltagelse
For at kunne indstilles til prøve i et fag skal du have fulgt undervisningen i faget i det pågældende skoleår. Du skal desuden have udarbejdet og afleveret de opgaver, projekter og synopser, som du har brug for til eksaminationen, for at få adgang dertil. Dine opgaver, projekter og synopser skal opfylde de formelle krav, som fremgår af de enkelte fags læreplaner.

Tilmelding til eksamen sker automatisk i de fag, du følger hos os.

Efter en konkret vurdering kan vi lave aftaler om prøver med elever:

  • som har et normalt STX- eller HF-forløb og ønsker at kommer til eksamen i et fag som selvstuderende. Det vil sige, at du bliver tilmeldt eksamen i et fag, som du ikke har haft undervisning, men selv har læst op på.
  • som har mistet retten til at blive indstillet til en prøve, for eksempel på grund af manglende studieaktivitet.

Gælder ét af ovenstående punkter for dig, skal du have indgået en aftale med os eller tilmeldt dig prøven senest den 20. marts. Tilmelding sker til den eksamensansvarlige. Du skal betale et depositum på 500 kroner per fag, dog maksimalt 3.000 kroner.

Bedømmelsen
Ved eksamen får du en karakter på 7-trinsskalaen. Karakteren får du på baggrund af en samlet vurdering af, i hvilken grad din præsentation opfylder de faglige mål, som fremgår af fagets læreplan. Du finder en beskrivelse af karakterskalaen og regler for karakterfastsættelse i ”Bekendtgørelse om karakterskalaen og anden bedømmelse” (BEK nr. 262 af 20/03/2007).

Læs mere om karakterskala og bedømmelse her. 

Elevinstruks og -orientering for eksamen
Her finder du elevinstruksen for skriftlig eksamen og elevorienteringen for mundtlig eksamen. Begge gældende for 2023-2024.

Læs dem begge grundigt.

Læs elevinstruksen for skriftlig eksamen, sommer 2023-24.

Læs elevorientering for mundtlig eksamen, sommer 2023-24

Skal du snart til eksamen?
Når eksamenstiden nærmer sig, er det helt naturligt, at du kan blive lidt nervøs. Det bliver vi alle sammen i større eller mindre grad – men nervøsiteten kan være en driver, der giver dig den energi, du har brug for, når du skal præstere.

For at give dig den bedste eksamensforberedelse har vi samlet nogle gode råd.

1.Lav en plan
Start i god tid, og lav en plan for, hvad du skal nå inden eksamen. Sørg for at skrive planen ned, så du ikke skal huske den i hovedet – det gør det hele lidt nærmere. Tænk også pauser ind i planen, for eksempel gåture, så du får frisk luft og mulighed for at tænke på andet end eksamen.

2. Tal med dine omgivelser
Fortæl din familie og dine venner, hvordan du har det med eksamen og eksamensforberedelsen – det giver ofte et nyt perspektiv, når vi deler vores tanker med andre. Fortæl gerne dine lærere, hvis du er nervøs for eksamen, og hvordan de kan hjælpe dig. De vil helt sikkert gøre deres bedste for at hjælpe dig.

3. Vær realistisk i dine forventninger
Det er fantastisk, at du er ambitiøs omkring dine præstationer og karakterer, men sørg for, at de forventninger, du har til dig selv, er realistiske.

4. Husk at sove og slappe af
Du bestemmer selv, hvordan du sammensætter din forberedelse, men glem ikke søvn og hvile. Vi ved, at det kan være svært at koble fra – og det er helt i orden! Men prøv alligevel at lægge bøgerne fra dig og slappe af i kroppen med noget god, afslappende musik.

5. Træk vejret
Øv dig i nogle enkle vejrtrækningsøvelser, da det kan give dig en indre ro – også på eksamensdagen.

Find eventuelt nogle øvelser på nettet, eller øv dig i denne:

  1. Ånd ind gennem næsen, mens du tæller til fire inde i dig selv
  2. Hold vejret og tæl til syv
  3. Ånd helt ud gennem munden, mens du tæller til otte
  4. Gentag det hele tre gange mere.
  5. Husk, at nervøsiteten også er din ven!

Når du er nervøs, pumpes der adrenalin rundt i blodet, og det gør dig ofte i stand til at yde lidt mere og fokusere lidt mere, end du ellers gør i andre situationer. Se nervøsiteten som din ven, der giver dig superkræfterne til at klare enhver situation.

Kursus i eksamensangst
Går din nervøsitet over i angst, når du skal til eksamen, er der hjælp at hente.

Hvert år afholder vejledningen på Aabenraa Statsskole et kursus, hvor du får redskaberne til at afhjælpe din eksamensangst.

Kurset er for dig, der kender disse følelser:

  • Du føler, at klappen går ned
  • Du har svært ved at koncentrere dig
  • Du har stærkt, kropsligt ubehag eller lignende.

På baggrund af en screening tilbyder vi en plads på kurset til de elever, som har vist interesse. Kurset afholdes i forårssemesteret. Du kan kontakte din vejleder, hvis du vil høre mere. Vi sørger for at informere yderligere, når tilmeldingsfristen nærmer sig.

Deltagerbetaling
I løbet af din uddannelse på Aabenraa Statsskole er der udgifter, du selv skal dække gennem egenbetaling.

Det er udgifter til:

  • Introtur
  • Studieture
  • Ekskursioner
  • IT-programmer
  • Lås til elevskab.

Introtur
Som førsteårselev skal du på introtur med dine nye klassekammerater for at blive rystet sammen. Turen koster 200 kroner. Beløbet dækker ophold, forplejning og aktiviteter.

Studieture
I 2g og 2hf tager du og dine klassekammerater på en fælles studietur, der skal styrke jeres internationale forståelse. Du skal regne med en udgift på cirka 4.200 kroner til studieturen. Beløbet dækker alle udgifter bortset fra mad og lommepenge. I forbindelse med særlige internationale aktiviteter vil der være tilfælde, hvor vi afviger fra beløbet. Dette bliver aftalt mellem klasse, skole og forældre.

Betalingen for studieturen falder i tre rater. I første omgang betaler du et depositum, når rejsen bestilles. Depositummet fungerer som tilmelding til turen og refunderes ikke ved afbud. Senere betaler du to restbeløb, som forfalder 3-6 måneder før afrejse.

De eksakte datoer for betaling varierer afhængigt af transportform (fly/bus). Din rejselærer meddeler den endelige betalingsfrist.

Det er vigtigt, at du sørger for at forsikre dig selv, hvis du ikke har en rejseforsikring i forvejen. Undersøg også, om forsikringen dækker hjemtransport. Det er et krav for at deltage i studieturen, at du har tegnet en syge/hjemtransportforsikring.

Desuden skal du medbringe dit blå EU-sygesikringskort på studieturen.

Bemærk, at vi på Aabenraa Statsskole ikke må tegne forsikringer.

Har du spørgsmål til det praktiske omkring din studietur?

Kontakt Britta Bonnichsen (BB) via e-mail eller i vores administration.

Ekskursioner
I forbindelse med din undervisning skal du på forskellige faglige ekskursioner, der er med til at give et nyt perspektiv på det, du lærer i faget. Du skal regne med en udgift på maksimalt 90 kroner per ekskursionsdag. Beløbet dækker alle udgifter bortset fra mad og lommepenge. Ved ekskursioner, der varer over flere dage, komme der ekstra udgifter, for eksempel til overnatning, oveni.

Ti-Nspire CAS
Alle nye elever i 1g og 1hf skal have matematik på mindst C-niveau. Undervisningen er baseret på brug af softwaren Ti-Nspire CAS. Du kan købe programmet som etårig lejelicens på skolen, og det koster dig 150 kroner om året. Når du modtager koden, skal du huske at gemme den godt, da du får brug for den, hvis din computer går i stykker eller skal udskiftes.

Elevskabe
Når skoleåret starter, får du tildelt et elevskab, hvor du kan opbevare dine personlige ejendele. Du kan købe en hængelås på vores kontor til 20 kroner. Opbevaringen sker på eget ansvar.

Studie- og ordensregler
Aabenraa Statsskole er – og skal være – et dejligt og trygt sted at være for alle, der går på skolen. Derfor har vi fastsat nogle studie- og ordensregler, som vores elever skal følge og overholde.

Reglerne er til for at:

  • fremme studieaktiviteten
  • bidrage til god trivsel
  • sikre, at du altid føle dig velkommen og har plads til at udforske og finde din vej i et trygt undervisningsmiljø.

Helt konkret skal reglerne understøtte vores vision og grundlæggende værdier; Individet i fællesskabet, Højt til loftet, Tillid, Initiativ og Medejerskab.

Vores studie- og ordensregler er fastsat af skolens ledelse efter høring i Bestyrelsen, Pædagogisk Råd og Elevrådet i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om studie- og ordensregler m.v. i de gymnasiale uddannelser” (BEK nr. 1338 af 09/12/2019).

Reglerne gælder:

  • i skoletiden på skolen
  • på ekskursioner eller lignende
  • ved ophold på skolen
  • når adfærd har betydning for forhold på skolen, for eksempel via adfærd på sociale medier.

Vi informerer dig om vores studie- og ordensregler samt konsekvenserne af ikke at overholde dem. Det er din pligt som elev at holde dig løbende orienteret om reglerne.

Læs mere om studie- og ordensregler her. (linker til bekendtgørelsen)

I tillæg til vores studie- og ordensregler er vi gået sammen med Aabenraa Kommunes andre ungdomsuddannelser om at lave fælles rammer for indtagelse af alkohol. Du kan læse Aabenraa Statsskoles alkoholpolitik her.

Aabenraa Statsskole er et uddannelsessted og en arbejdsplads for mange mennesker. Din, dine klassekammeraters og andres adfærd har betydning for trivslen og arbejdsmiljøet på skolen. Derfor tager vi alle hensyn til hinanden og viser omtanke i forhold til skolens bygninger, funktion, inventar og materiel.

Det indebærer, at vi behandler hinanden med ligeværdighed og tolerance, så vi sikrer, at Aabenraa Statsskole er et trygt sted at være for os alle.

På Aabenraa Statsskole må ingen udsættes for – eller udsætte andre for – krænkende eller nedværdigende behandling. Se vores anti-mobbestrategi.

Du må ikke tage billeder, optage eller dele lyd og video, der kan krænke eller nedgøre andre. Fotografering eller optagelse af lyd eller video på skolen (både i undervisningen, pauserne og ved sociale arrangementer) kræver skriftligt samtykke fra de personer, der optræder på billederne eller i videoerne eller lydoptagelserne. Vil du tage billeder eller lyd/video i en undervisningssituation eller af undervisningen, skal du altid aftale det med din underviser først.

Du har som elev pligt til at efterkomme de ansattes anvisninger, herunder de særlige regler, vi udarbejder i forbindelse med ekskursioner og studieture.

Forsømmelser
Lærere, vejledere og ledelse følger din tilstedeværelse, og vi lægger vægt på hurtig indgriben, hvis du har gentagne forsømmelser. Hvornår vi som skole reagerer på en forsømmelse fra din side, beror på en konkret vurdering af din sag.

Aktiv deltagelse i undervisningen
Din daglige undervisning er normalt placeret mellem klokken 8.05 og 15.10. Hvis vi udvider dit skema, varsler vi dig normalt mindst to uger i forvejen.

Du har som elev pligt til:

  • at møde til undervisningen, herunder fællestimer, introforløb, studievejledning og andre aktiviteter, som vi indkalder dig til.
  • at medbringe bøger og relevant materiale samt at møde forberedt til undervisningen og deltage aktivt.
  • at deltage aktivt i virtuel undervisning samt en anden form for undervisning, for eksempel selvstændigt opgave- og projektarbejde.
  • at aflevere skriftlige opgaver til den fastsatte tid. Dine opgaver skal være godkendt med hensyn til omfang og kvalitet, og vi skal kunne se, at du har bestræbt dig på at besvare opgaven. Vi forudsætter, at du selv udarbejder dine skriftlige opgaver. I tilfælde af snyd, det vil sige afskrift eller gengivelse af andres arbejde, som du udgiver for at være dit eget, fastsætter ledelsen en sanktion. Se afsnittet om snyd.
  • at deltage i terminsprøver, årsprøver og lignende efter skolens bestemmelse.

Ved faglige ekskursioner, studieture med videre, skal du deltage efter de bestemmelser, vi og Undervisningsministeriet har opstillet. Skolens ledelse skal godkende din eventuelle fritagelse, og du skal i stedet deltage i en anden form for undervisning. Du har pligt til i god tid at informere rejselærerne, hvis du har særlige forhold, for eksempel af helbredsmæssig art, der kan have betydning for ekskursionen eller studierejsen.

IT
I undervisningen skal din mobil være lydløs og uden vibrator. Derudover skal du opbevare den i tasken.

Brug af IT i undervisningen, herunder for eksempel computer og mobiltelefon, er tilladt i det omfang, at du anvender det fagligt og efter din læreres anvisning.

Du kan læse vores politik vedrørende mobiltelefoner og computere i undervisningen her.

Rygning, alkohol og rusmidler
På skolens matrikel, i skoletiden og ved skolerelaterede aktiviteter er det ikke tilladt at:

  • ryge, herunder også e-cigaretter, snus og lignende
  • medbringe eller indtage nogen former for alkohol og rusmidler
  • møde op i påvirket tilstand.

Ved konkret mistanke om, at du har overtrådt et af ovenstående punkter, forbeholder vi os retten til at teste dig for indtagelse af rusmidler og stoffer.

Ved særlige lejligheder kan ledelsen dispensere fra forbuddet mod indtagelse af alkohol.

Handel
Handel på Aabenraa Statsskole er ikke tilladt, men skolens ledelse kan give dig dispensation.

Ønsker du at hænge plakater op vedrørende eksterne aktiviteter, må du kun hænge dem op med tilladelse fra vores administration – og kun opslagstavlerne. Det er ikke tilladt at hænge plakater, annoncer med videre op, hvis de har et kommercielt formål.

Parkering

P-pladserne ved Boligforeningen på Callesensgade er private, og dem må du og andre ikke benytte. Parkeringspladserne med indkørsel fra Forstalle og Callesensgade er kun for vores personale og gæster.

Som elev kan du parkere langs bygningen ved idrætshallen på Skolevænget, ligesom der er offentlige parkeringspladser ved IBC. Er du på cykel, skal den stilles i enten cykelstativerne bag E-fløjen, M-fløjen eller på stien mellem Forstalle og IBC.

Brug af lokaler

Vi forventer, at alle elever udviser hensynsfuld adfærd. Det indebærer blandt andet, at du:

  • rydder op efter dig selv og sætter din stol op, når du forlader et af skolens lokaler.
  • behandler alle møbler og andet inventar skånsomt, for eksempel ikke sætter dine sko op i møblerne.

For en lang række lokaler, herunder auditorium, aula, laboratorier, musiklokaler, mediefagslokaler, billedkunst og idrætshal, gælder særlige regler og sikkerhedshensyn, som du som elev har pligt til at sætte sig ind i.

Disse regler hænger synligt i de respektive lokaler.

De bøger, du som elev får stillet til rådighed af os, skal du behandle med omhu. Bøgerne skal være forsynet med tydeligt navn, klasse og årstal.

Hvis en bog bliver væk eller ødelagt af for eksempel tilskrivninger, er det dit ansvar at erstatte den. Erstatningsansvaret gælder også for andre udleverede undervisningsmidler.

Computere og netværk på skolen
På skolen stiller vi internetadgang og printere frit til rådighed for dig til brug i dit skolearbejde. Det forudsætter, at alle elever overholder love og regler for brugen.

I forbindelse med prøver og eksamener følger vi på Aabenraa Statsskole ”Bekendtgørelse om prøver og eksamen i folkeskolen og i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser” (BEK nr. 343 af 08/04/2016) som regelgrundlag. Dog således, at § 15, § 20 og §§ 40-44 ikke gælder for elever på en gymnasial uddannelse, der er startet efter 1. august 2017.

For disse elever gælder reglerne beskrevet i følgende to bekendtgørelser:

  • BEK nr. 1276 af 27/11/2017
  • BEK nr. 224 af 19/03/2018.

Bekendtgørelserne blev lavet i forbindelse med gymnasiereformen 2017. Den første beskriver blandt andet adgang til internet og anvendte undervisningsmidler ved eksamen. Den anden fortæller blandt andet om adgang til at medbringe udstyr ved eksamen, herunder digitalt udstyr.

Når du skal til eksamen, udleverer vi via Lectio en skriftlig orientering om reglerne for eksamen til alle elever. Som elev har du pligt til at sætte sig ind i de regler og retningslinjer, som vi udarbejder for skriftlige og mundtlige eksaminer og prøver.

Konstaterer vi snyd i forbindelse med en prøve eller eksamen, kan du blive bortvist fra prøven eller tildelt karakteren -3 jævnfør reglerne om snyd.

Reglerne for eksamen gælder også ved de interne prøver på skolen. For at blive indstillet til eksamen er det en forudsætning, at du deltager i de interne eksamenslignende prøver.

Snyd
Konstaterer en lærer, at du har snydt i forbindelse med dine skriftlige opgaver, for eksempel afskrift fra andre eller plagiat fra internettet, vil du blive sanktioneret af en af skolens uddannelsesledere. Det udløser 100 % fravær for din aflevering.

Det er fagunderviseren, der foretager vurderingen og dokumentationen af omfanget af snyd.

Tager vi dig i gentagne tilfælde af snyd, kan du enten blive:

  • bortvist fra skolen midlertidigt
  • henvist til at aflægge prøve i et eller flere fag
  • bortvist permanent efter rektors afgørelse.

Bliver du henvist til at aflægge prøve i et eller flere fag, får du ikke årskarakter i det/de pågældende fag.

På Aabenraa Statsskole betragter vi snyd som en alvorlig forseelse, og har du fået en advarsel for snyd, bortfalder den derfor normalt ikke undervejs i gymnasieforløbet.

Udleverer du en opgave til en anden elev på skolen, og denne elev efterfølgende skriver opgaven af, er du ansvarlig for, at den anden elev vanskeliggøres i at gennemføre sin uddannelse. Derfor kan vi sanktionere dig for at have udleveret din opgave.

Lærerne registrerer din tilstedeværelse i hvert modul. Som elev har du pligt til at give os besked om fravær og årsagen til dit fravær. Det gør du under ”fraværsårsager” i Lectio. I Lectio kan du løbende følge registreringen af dit eget fravær.

Alle former for fravær, herunder manglende aktiv deltagelse i undervisningen samt manglende eller ikke-rettidigt afleverede opgaver, registrerer vi løbende som fravær. Dette gælder uanset årsagen til fraværet.

Registreringen af dit fravær gælder for ét skoleår ad gangen. Dog er vi ekstra opmærksomme, hvis du har haft et stort fravær i almindelighed og/eller i særlige fag det forudgående år.

Har du fravær ved dobbeltbooking fra vores side, bliver dit fravær godskrevet. Det gælder for eksempel på grund af ekskursion med et valghold, mens du har anden undervisning på skolen, eller på grund af andre skolerelaterede aktiviteter, for eksempel deltagelse i skoleudvalgsarbejde eller elevrådsmøder. Du er selv ansvarlig for at få godskrevet dit fravær senest en uge efter aktiviteten. Det gør du ved at udfylde en blanket og aflevere den i postkassen på administrationsgangen.

Kan du ikke deltage i hele undervisningen i et eller flere fag på grund af handicap, andre funktionsvanskeligheder eller øvrige grunde, kan du efter anmodning blive fritaget for dele af undervisningen. Din anmodning bliver vurderet af ledelsen. Strækker anmodningen om fritagelse sig over mere end tre uger, vil vi normalt kræve en lægeerklæring fra dig. Du skal selv betale for udgiften til en lægeerklæring.

Oplever vi, at du har hyppigt fravær, indkalder vi dig til en bekymringssamtale for sammen med dig at få belyst årsagerne til fraværet. Vi har som skole ret til at stille krav om en lægeerklæring i denne forbindelse. Du skal selv betale for udgiften til en lægeerklæring.

Er du fraværende i undervisningen, har du som elev selv pligt at orientere dig om og indhente klassens arbejde.

Ved dokumenteret længerevarende sygdom kan vi tilbyde dig sygeundervisning i det omfang, det er praktisk muligt.

Oprykning
Du har krav på oprykning til næste klassetrin, når du har opnået mindst 2,0 i gennemsnit af de karakterer, du har fået ved afslutningen af et skoleår. Hvis du har et karaktergennemsnit under 2,0, har rektor mulighed for at nægte dig oprykning til næste klassetrin eller udmelde dig af skolen.

Øvrige regler om oprykning fremgår af ”Bekendtgørelse om studie- og ordensregler m.v. i de gymnasiale uddannelser” (BEK nr. 1338 af 09/12/2019).

Vi har på Aabenraa Statsskole fastsat sanktioner/et sanktionssystem i medfør af ”Bekendtgørelse om studie- og ordensregler m.v. i de gymnasiale uddannelser” (BEK nr. 1338 af 09/12/2019).

Konkret betyder det, at vi på skolen iværksætter en eller flere sanktioner, hvis lederen af Aabenraa Statsskole vurderer, at en pædagogisk tilrettevisning ikke er en tilstrækkelig reaktion, hvis du som elev har tilsidesat skolens regler for almindelig orden og samvær eller pligten til at deltage aktivt i undervisningen.

Vi kan på skolen iværksætte en eller flere af disse sanktioner:

  • Du får en advarsel.
  • Du bliver helt eller delvist udelukket fra konkrete arrangementer eller aktiviteter.
  • Du bliver midlertidigt udelukket fra undervisningen i op til ti dage, og din udelukkelse registreres som fravær.
  • Du bliver midlertidigt hjemsendt, for eksempel mens vi undersøger en sag nærmere.
  • Vi tilbageholder dine private genstande i normalt højst ét døgn. Det kan for eksempel dreje sig om inddragelse af din mobiltelefon eller pc, hvis vi skønner, at brugen generer undervisningen eller andre elever på skolen. Lærerne kan inddrage dine genstande og aflevere dem på kontoret, hvorefter ledelsen beslutter, hvor længe vi opbevarer genstanden på skolen (normalt højst et døgn). Hvis du ikke afleverer de relevante genstande efter anmodning, kan vi iværksætte yderligere sanktioner.
  • Du får forbud mod i en bestemt periode at medbringe og anvende nærmere bestemte private genstande eller typer af genstande, for eksempel mobiltelefon, på skolen og i undervisningen. Hvis du alligevel medbringer de nævnte genstande, kan vi iværksætte yderligere sanktioner.
  • Du bliver henvist til at aflægge prøve i et eller flere fag – du tager prøven i det pågældende år og på det klassetrin, hvor faget afsluttes. Har du fravær, der koncentrerer sig om enkelte fag, vil det kunne indebære, at vi henviser dig til at aflægge prøve i alle fag på det pågældende klassetrin. I de tilfælde mister du retten til årskarakter i faget/fagene.
  • Du mister retten til at blive indstillet til prøve i et eller flere fag, som du skulle afslutte det pågældende skoleår.
  • Du aflægger prøve i det eller de pågældende fag året efter, hvis skolelederen beslutter, at du på trods af en eller flere manglende prøver kan gå videre til næste klassetrin.
  • Du bliver bortvist.
  • Du bliver frataget SU.

En advarsel bortfalder ved et nyt skoleårs begyndelse, medmindre særlige forhold gør sig gældende. I særligt alvorlige tilfælde eller i gentagelsestilfælde kan vi iværksætte en sanktion uden forudgående skriftlig advarsel.

Den sanktion, vi på skolen vælger at iværksætte, skal være rimelig og relevant i forhold til den konkrete overtrædelse af skolens studie- og ordensregler.

Klageadgang
Du (og dine forældre/værger, hvis du er under 18 år) kan klage over vores afgørelse med hensyn til sanktioner i forbindelse med Studie- og ordensreglerne.

Din klage skal stiles til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, og du skal aflevere den skriftligt til rektor, som videresender klagen sammen med sin egen udtalelse i sagen.

Fristen for at klage udløber ti hverdage (inklusive dage uden undervisning) efter, vi har meddelt dig afgørelsen – dog fem hverdage (inklusive undervisningsfri dage) i sager, der vedrører snyd, udelukkelse fra arrangementer, udelukkelse fra deltagelse i undervisning og skoleaktiviteter samt forbud mod at medbringe private genstande i forbindelse med undervisning og øvrige skoleaktiviteter.

Ferieplan
Du har arbejdet hårdt, og så er det tiltrængt med ferie, så du vender tilbage med fuldt opladte batterier. Her kan du se din ferieplan for skoleåret.

Ferieplan 2023-2024

Skolestart

  • Onsdag den 9. august 2023 for nye elever
  • Torsdag den 10. august 2023 for fortsætterelever

Efterårsferie

  • Lørdag den 14. oktober 2023 – søndag den 22. oktober 2023

Juleferie

  • Torsdag den 21. december 2023 – onsdag den 3. januar 2024

Vinterferie

  • Lørdag den 10. februar 2024 – søndag den 18. februar 2024

Påskeferie

  • Lørdag den 23. marts 2024 – mandag den 1. april 2024

Kr. Himmelfart

  • Torsdag den 9. maj 2024 – søndag den 12. maj 2024 (Der kan forekomme prøver fredag)

Pinse

  • Lørdag den 18. maj 2024 – mandag den 20. maj 2024

Sommerferie

  • Lørdag den 29. juni 2024

Ferieplan 2024-2025

Skolestart

  • Onsdag den 7. august 2024 for ny elever
  • Torsdag den 8. august for fortsætterelever

Efterårsferie

  • Lørdag den 12. oktober 2024 – søndag den 20. oktober 2024

Juleferie

  • Lørdag den 21. december 2024 – søndag den 5. januar 2025

Vinterferie

  • Lørdag den 8. februar 2025 – Søndag den 16. februar 2025

Påskeferie

  • Lørdag den 12. april 2025 – Mandag den 21. april 2025

Kr. Himmelfart

  • Torsdag den 29. maj 2025 – søndag den 1. juni 2025
    (Der kan forekommer prøver fredag)

Pinse

  • Lørdag den 7. juni 2025 – mandag den 9. juni 2025

Sommerferie

  • Lørdag den 28. juni 2025

Aabenraa Statsskole er et grænselandsgymnasium, hvor vi lægger vægt på at fylde din rygsæk med faglighed og værdier, som følger dig gennem hele livet og udvider din horisont.

Vi har flere elever fra Sydslesvig, der vælger at tage deres uddannelse hos os. Med en STX-eksamen (sml. ’Abitur’) kan du søge ind på en videregående uddannelse i både Danmark og Tyskland. Med en HF-eksamen (sml. ’Fachhochschule’) orienterer du dig primært mod det danske uddannelsessystem.

Går du og overvejer, om Aabenraa Statsskole er stedet for dig, så har vi samlet nogle af de vigtigste oplysninger til dig her på siden. Brænder du inde med nogle spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon 74 62 23 11 eller e-mail aabenraa@statsskole.dk.

Vil du gerne møde os personligt?
Du kan møde os til uddannelsesmesser, for eksempel Vocatium i Flensburg Arena i april eller Uddannelsesaften i Sønderjyllandshallen Aabenraa i oktober.

Hvert år holder vi også åbent hus i januar, hvor du kan få et indtryk af skolen, når lærere og elever byder dig velkommen og introducerer dig til vores uddannelser og studiemiljø.

Har du brug for at snuse lidt mere til omgivelserne og stedet, kan du komme på 1-5 dages brobygning sammen med danske elever i både foråret og efteråret. Vi kan også aftale individuelle besøgsdage. Kontakt os gerne, så vi kan aftale nærmere.

Du søger om optagelse på Aabenraa Statsskole via optagelse.dk.

Rettidig ansøgning er den 1. marts, men det er også muligt at søge efter ansøgningsfristens udløb.
  
Besked om optagelse

Du kan forvente svar på, hvorvidt du er blevet optaget, senest den 2. juli. 
  
Læs her, hvordan du søger ind på STX eller HF på Aabenraa Statsskole i foråret 2024 – for ansøgere uden NemID/CPR-nr.

Vi taler dansk både i og uden for undervisningen. Du hører også tysk på gangene, men dansk er hverdagssproget. Breve og andre dokumenter skriver vi på dansk, mens eksamensbeviset er på dansk og engelsk.

Mange af vores ansatte taler tysk, så der vil ofte være mulighed for at stille spørgsmål på tysk, hvis du eller dine forældre henvender sig til os.

De fleste bustider passer med skolens ringetider. Når du går på et dansk gymnasium, er transport til og fra gymnasiet dit eget ansvar. Sydtrafik tilbyder en prisgunstig ordning fra Flensborg.

Kontakt én af Sydtrafiks kundeambassadører for at høre mere. Find dem på Sydtrafiks hjemmeside her.

Mange af vores elever fra Flensborg og omegn arrangerer desuden kørefællesskaber.

Du kan her læse mere om din mulighed for at få et Ungdomskort – og alternativt om kilometerpenge. Bemærk, at Ungdomskort og kilometerpenge kræver dansk CPR-nummer.

SU – Statens Uddannelsesstøtte
Som elev på Aabenraa Statsskole har du mulighed for at søge Statens Uddannelsesstøtte, også kaldet SU. For at søge SU skal du være fyldt 18 år, have et dansk CPR-nummer, et MitID og en NemKonto.

Ønsker du at ansøge om SU, kan du gøre det her: Ansøg om SU. Her kan du også læse om regler og krav for at kunne søge og få SU.

Er du udenlandsk statsborger og søger SU, skal du samtidig søge om ligestilling med danske statsborgere. Læs om reglerne for ligestilling.

Har du problemer med din SU-ansøgning, er du altid velkommen til at kontakte vores administration for at få hjælp.

Når du som sydslesviger er optaget på Aabenraa Statsskole, har du mulighed for at ansøge om dansk CPR-nummer.

Henvend dig til vores administration for at få en ansøgningsblanket.

Hvis du skal være censor på Aabenraa Statsskole, vil du forud for eksamen modtage et censorbrev på e-mail. På denne side har vi samlet nogle praktiske informationer, du kan få brug for i forbindelse med dit besøg.

Har du spørgsmål inden dit besøg, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon 74 62 23 11 eller e-mail aabenraa@statsskole.dk.

Vi håber, du får en god oplevelse, og vi glæder os til at samarbejde med dig.

Vores adresse er:

Aabenraa Statsskole
Forstallé 14
6200 Aabenraa

Hvis du ankommer til Rødekro med tog, er afstanden til Aabenraa Statsskole 7 kilometer. Bus nr. 1, 2 og X Bus 915X kører fra Rødekro i retning mod skolen, hvorefter du har en kortere gåtur fra stoppestedet.

Hvis du kommer i bil, skal du være opmærksom på, at det kan tage lidt tid at få bilen parkeret. Kommer du fra syd, har vi særligt markerede parkeringspladser ved adressen Skolevænget 29, 6200 Aabenraa. Det er ved skolens sportshal. Kig efter skolens reserverede parkeringspladser. Der er en passage for fodgængere til skolen. Kommer du fra nord, er de bedst placerede parkeringspladser ved Callesensgade 26, 6200 Aabenraa.

Uanset hvor du parkerer, beder vi dig placere den tilsendte tilladelse i bilens forrude.

Starter prøven klokken 8.05, mødes du og eksaminator i personalestuen. Den får du adgang til via Forstallé 14, 6200 Aabenraa. Gå lige gennem forhallen, op ad første trappe på højre hånd og videre op på 2. sal.

Har du brug for en elevator, skal du henvende dig i vores administration.

Starter prøven starter senere end klokken 8.05, beder vi dig om at henvende dig i vores administration.

Som censor får du frokost på skolen. Hvis du er censor i SRP, følges du med den eksaminator, der har prøven, op til frokosten.

Hvis du skal overnatte, kan vi nævne følgende overnatningssteder:

  • Hotel Europa (4 stjerner, 850 meter til skolen, telefon 74 62 26 22)
  • Fjordlyst Hotel (3 kilometer til skolen, telefon 74 62 26 99)
  • Sølyst Kro (3,5 kilometer til skolen, telefon 74 62 11 63)
  • Røde-Kro (3 stjerner, 7 kilometer til skolen, telefon 74 66 22 49)

Vi anbefaler, at du bestiller dit værelse i god tid.

Du finder undervisningsbeskrivelserne ved at:

  1. klikke dig ind på statsskole.dk
  2. vælge ’Lectio’ i hovedmenuen
  3. vælge ’Undervisningsbeskrivelser’ i menupunktet
  4. vælge det relevante hold
  5. sætte flueben ved feltet ”Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb”.

Skulle der opstå et behov for førstehjælp, har Aabenraa Statsskole fire hjertestartere hængende. To af dem hænger udendørs, så det er muligt at tilgå dem døgnet rundt, mens de to andre hænger indenfor.

Find hjertestartere udenfor
Du finder de to udendørs hjerterstartere ved indgangen til skolens A-fløj (ud mod Rotunden) og ved indgangen til Idrætshuset på Skolevænget 29.

Find hjertestartere indenfor
Indenfor finder du de to hjertestartere i skolens forhal og i Idrætshuset (ud for Hal 2).

Se kalender for 2023/2024

Se ferieplan for 2023/2024

Har du spørgsmål eller brug for
vejledning?
Vi står klar til at hjælpe dig

Elever og ansatte

Nyttige links