Søg
Close this search box.
Person rækker hånden op
Uncategorised
Tina Pilgaard Hansen

Invitation til forældre og elever i 1g og 1hf

Nyheder Aabenraa Statsskole inviterer til forældre-elevarrangement den 28. november 2023 kl. 16.30-18.00.  Arrangementet er for elever i 1hf og 1g sammen med deres forældre. Læs invitationen og tilmeld dig her.   1hfInvitation forældre-elevarrangement 1hf Tilmelding 1hf   1gInvitation forældre-elevarrangement 1g Tilmelding 1g   Tilmelding senest fredag den 24. november.

Læs mere »
Teatro Trono opfører "Åndernes sang"
Uncategorised
Tina Pilgaard Hansen

Boliviansk teater på skemaet

Nyheder Bolivianske toner, farverige kostumer og udtryksfuldt skuespil i akrobatisk firspring fyldte den store scene på Aabenraa Statsskole, da teatertruppen Teatro Trono besøgte skolens spanskelever med forestillingen ”Åndernes Sang”. Gennem gøgl, dans og klovnerier tog de unge skuespillere skolens elever med helt ind i en fortælling om alvorlige samfundsproblemer i Bolivia – herunder miljøproblemer og kampen mellem naturbeskyttelse og -udnyttelse. Før forestillingen prøvede skolens spanskelever selv kræfter med den legende og kropslige teaterform gennem en workshop med skuespillerne fra Teatro Trono. Læs mere om Teatro Tronos besøg i Danmark her.

Læs mere »
Kim fra PS Fyn slammer
Uncategorised
adminss

Sprogfestival: PS Fyn satte scenen

Nyheder Torsdag startede med bulder og brag, da poetry slammere fra PS Fyn varmede skolens 2g-elever op til en dag med snappy slams, kække comebacks og en tour de force rundt i sprogets mangfoldighed. I løbet af dagen skal eleverne arbejde med egne slams – guidet af erfarne coaches og slammere fra PS Fyn. I eftermiddag dyster de bedste slammere fra hver klasse i skolens aula til det store finaleshow, hvor vinderne kåres af publikum, som i år er alle elever fra 1g, 1hf og 2g. Det bliver fedt – og det kommer til at gå stærkt 🎤💪

Læs mere »
Uncategorised
adminss

Med sprogdetektiven på arbejde

Nyheder Så blev årets Sprogfestival skudt dramatisk i gang med et foredag om retslingvistik. Med eksempler fra virkelighedens verden, tog sprogdetektiv Mads Christiansen skolens elever med på en spændende rejse for at undersøge, hvordan hvert vores unikke sprog fungerer som en form for ”fingeraftryk”. Anonyme trusler er slet ikke så anonyme, og et skarpt øje på sproget kan være med til at fælde alt fra kidnappere til mordere. En stærk start på Sprogfestival 2023! I kantinen kan man slet ikke undgå at se, dufte og smage årets Sprogfestival. Der er ikke bare pyntet flot op – menuen byder også på internationale retter som fish’n’chips, mulligatawnysuppe, fransk løgsuppe og tortilla med chorizo. Så uanset om man er til tysk, fransk, engelsk eller spansk, kan man finde sin favorit i denne uge. På onsdag fortsætter Sprogfestival 2023 med blokdag i de forskellige fremmedsprog, og torsdag går det løs, når eleverne i samarbejde med PS Fyn laver poetry slam og optræder i det store finaleshow. Så følg med! Sprogfestival fortsætter helt til torsdag.

Læs mere »
Elev viser krabbe frem på Vadehavstur
Uncategorised
adminss

Krabber og østers kom under lup

Nyheder Vadehavet er et populært ekskursionsmål for biologiholdene på Aabenraa Statsskole. Og før sensommer blev til efterår, trak en gruppe elever gummistøvlerne på for at undersøge livet på Vaden. Elevernes lærer fortæller om den spændende tur: ”Elever fra biologi B valghold besøgte Vadehavet og Vadehavscentret en dejlig sensommerdag. De foretog kvalitative og kvantitative undersøgelser af dyrelivet på Vaden og sammenlignede dyrelivet (artssammensætning, artsantal og antallet af individer) på sandvaden og slikvaden. Vi startede dagen med indsamling af faunaprøver på sand- og slikvade og senere på dagen artsbestemte eleverne de indfangede dyr og lavede databehandling i et af Vadehavscentrets laboratorier. Eleverne fik en rundvisning i Vadehavscentrets udstilling, hvor de fik informationer om tidevandet, Vadehavet som Unesco verdensarv, tilpasninger til fødesøgning på vaden, vadens fødekæder, invasive arter – herunder stillehavsøsters og biodiversitet.” Tak for beretningen 🦀🦪

Læs mere »
Elev laver naturvidenskabelige forsøg
Uncategorised
adminss

Elefantsnot, selvlysende bakterier og andre seje forsøg

Nyheder Kemisk ”elefantsnot”, DNA i hindbær, lyds indflydelse på flammer og temperaturens påvirkning på vands bæreevne var blandt de forsøg, skolens 3g-elever viste 1g-eleverne i et modul, hvor de kunne stifte bekendtskab med nogle af naturvidenskabens seje forsøg og emner. Her kunne eleverne også løse mordgåder, få målt deres blodsukker og testet deres forbrænding i forskellige situationer.

Læs mere »
Uncategorised
Kalb_LineJ

Røde Kors-foredrag: De uledsagede mindreårige

Nyheder Der var stille i skolens aula, da den nordjyske forfatter Mads Nygaard fortalte den gribende historie om Ahmad – en syrisk dreng, der i 2016 kontaktede ham for at få hjælp til at få sin familie til Danmark. Tre år tidligere var Ahmad flygtet fra Syrien alene, 12 år gammel, gennem Europa for at nå til Danmark som uledsaget mindreårig asylansøger – langt væk fra sin familie. Nu havde han efter tre år fået Udlændingestyrelsens tilladelse til at få sin familie til Danmark. Da Ahmad ikke havde de 25.000 kr. det ville koste at få familien herop, kontaktede han børnebogsforfatter Mads Nygaard. Gennem netværk, tilfældigheder og ihærdighed lykkedes det at samle pengene ind, og Ahmad blev genforenet med sin familie. Ahmads historie er en af mange gribende personhistorier, som Mads Nygaard fortalte om på fællessamlingen i Statsskolens aula. I dag arbejder Mads Nygaard for at hjælpe uledsagede mindreårige asylansøgere med at blive genforenet med deres familier i Danmark – det gør han bl.a. gennem salget af sin bog ”De uledsagede”, der giver en stemme til nogle af de børn og unge, han har været med til at hjælpe. 69 genforeninger er det blevet til i alt. Foredraget på Aabenraa Statsskole var arrangeret i samarbejde med Røde Kors, der også arbejder for at hjælpe de uledsagede. Efter fællessamlingen havde eleverne mulighed for at tale med repræsentanter fra Røde Kors i Aabenraa og for at melde sig som indsamlere til Røde Kors’ Landsindsamling søndag den 1. oktober 2023.

Læs mere »
Elever på stadion i Dublin
Uncategorised
Kalb_LineJ

Postkort fra Dublin

Nyheder Eleverne i 2g er netop vendt hjem efter en uges studietur, hvor klasserne har været så langt omkring som Edinburgh, Amsterdam, Riga, Dublin og Athen. Vi har fået postkort fra Dublin, hvor eleverne fik et indblik i den irske kultur, kærligheden til hurling og landets spændende historie.En af klassens elever beskriver turen sådan her: “Det irske folk i Dublin sover ikke, vi har haft nogle fantastiske aftner sammen i klassen og dagene har været fuldt med aktive gåture rundt i Dublin, vi så lidt af hvert og blev klogere på Dublins historie og kultur – deres kærlighed til Gaelic Games og stolthed over at være Irere. En aften var vi til evening song i Christchurch Cathedral og det var også interessant at se en irsk-anglikansk gudstjeneste.” – Somaya

Læs mere »
Person rækker hånden op
Uncategorised
Kalb_LineJ

Kom til 1g elev- og forældrearrangement

Nyheder Mandag den 2. oktober kl. 16.30-18.00 kan 1g-elever og deres forældre komme til et fælles arrangement på Aabenraa Statsskole. Her fortæller vi om skolens liv, og eleverne kan få mere at vide om de forskellige studieretninger inden studieretningsvalget et par dage senere. Du kan læse invitationen til 1g elev- og forældrearrangementet her.  Vi glæder os til at se dig 🙂

Læs mere »

Elever og ansatte

Nyttige links